Kapitel 4 1 Valglister og valgkort. Valgnævnet
Vælgere, der er omfattet af § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 2 Vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, kan kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 2, kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt.
Stk. 3 Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen for den person omfattet af § 2, stk. 3, vælgeren har den i § 2, stk. 4, nævnte tilknytning til.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 2.
Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., eller § 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og som under udsendelsen til tjeneste uden for riget er folkeregistreret på Færøerne eller bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) i Grønland, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren, og indeholde en erklæring om, at ansøgeren ved valg og folkeafstemninger, der afholdes i hele riget, kun vil afgive stemme i Danmark.
Stk. 2 Hvis der er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af stk. 1, kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i stk. 1 for at være opfyldt.
Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et valgnævn, der træffer afgørelse om
-
1) optagelse på valglisten efter § 16, stk. 2, og § 16 a, stk. 2,
-
2) optagelse på valglisten til folkeafstemninger efter § 96 b,
-
3) optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg efter § 14 b i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,
-
4) godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2 og 4, og § 13, stk. 3, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og 4, og § 12 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,
-
5) godkendelse af navneændringer for opstillingsberettigede partier til folketingsvalg, jf. § 11 a og § 13, stk. 4, eller valg til Europa-Parlamentet, jf. §§ 10 a og 12 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,
-
6) optagelse i Partinavneregistret, jf. § 13, stk. 5,
-
7) udelukkelse og annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer til brug for deltagelse i valg til Folketinget, jf. § 12 a, stk. 1, 1. pkt., eller valg til Europa-Parlamentet, jf. § 11 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,
-
8) midlertidig udelukkelse af et partis indsamling af vælgererklæringer til brug for deltagelse i valg til Folketinget, jf. § 12 a, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., eller valg til Europa-Parlamentet, jf. § 11 a, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og
-
9) afsættelse og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse og, for så vidt angår regionsrådsformænd, tillige regionslovens § 38.
Stk. 2 Valgnævnet består af en formand og 2 andre medlemmer, i de sager, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-8, dog 3 andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og det ene af de andre medlemmer skal være kyndigt i statsforfatningsret. Det yderligere medlem, nævnet består af i de sager, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-8, skal være kyndigt i navne- og varemærkerettigheder. Der udpeges efter samme regler en stedfortræder for formanden og hvert af de andre medlemmer.
Stk. 3 Valgnævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.
Stk. 4 Valgnævnets formand kan på nævnets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse, eller hvis udfald ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 5 Valgnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6 Valgnævnet tilvejebringer og meddeler indenrigs- og sundhedsministeren de oplysninger, denne måtte forlange om nævnets virksomhed.
Stk. 7 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter Valgnævnets forretningsorden, herunder regler om indkaldelse af stedfortrædere. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter vederlag og udgiftsgodtgørelse til nævnets medlemmer og deres stedfortrædere.
Stk. 8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Valgnævnet.
Stk. 9 Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter Valgnævnet.
Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 15 og 16. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen.
Stk. 2 På valglisten skal optages de vælgere, der senest 15. -dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf. tillige stk. 6, 1. pkt. Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller Grønland, optages dog kun på valglisten, såfremt de senest 18. -dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen.
Stk. 3 Vælgere, der senest 15. -dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunen, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4 Vælgere, der senere end 15. -dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5 Vælgere, der senere end 18. -dagen før valgdagen er flyttet til Færøerne eller Grønland, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal dog forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 6 Vælgere, der uden at være omfattet af stk. 2 er flyttet til kommunen fra udlandet, optages på valglisten, såfremt de senest 7. -dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen. Vælgere, der er omfattet af § 2, optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 7. -dagen før valgdagen.
Stk. 7 Hvis 15. -dagen før valgdagen er en lørdag eller søndag eller anden helligdag, fremrykkes den i stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4 nævnte frist for optagelse på valglisten, for så vidt angår vælgere, der tilflytter fra en anden kommune, eller som flytter inden for kommunen, til den umiddelbart forudgående arbejdsdag.
Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 2 Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der for et eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.
Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen. Kommunalbestyrelsen udsender endvidere efter anmodning valgkort til de vælgere, der intet fast opholdssted har, men som efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister er registreret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigs- og sundhedsministeren på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside bekendtgøre dag og tid for afstemningen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk.1, 1. pkt., eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret.