Kapitel 2 Afdelinger, Komitestyrelsen og komiteer
Hver afdeling ledes af en bestyrelse.
Stk. 2 Afdelingen fastsætter en vedtægt for sin virksomhed. Vedtægten skal opfylde kravene til selvejende institutioners vedtægter i driftstilskudslovens kapitel 3 og desuden fastlægge, hvordan afdelingens betjening af de tilknyttede komiteer varetages, herunder hvordan komiteerne sikres indflydelse i afdelingens bestyrelse.
Komitestyrelsen består af repræsentanter for de tilknyttede komiteer.
Stk. 2 Komitestyrelsen fastsætter en vedtægt for sin virksomhed. Vedtægten skal opfylde kravene til selvejende institutioners vedtægter i driftstilskudslovens kapitel 3 og desuden fastlægge, hvordan betjeningen af de tilknyttede komiteer varetages.
En komite træffer selv beslutning om, hvilken enhed den tilknytter sig.
Stk. 2 Komiteernes beslutning om tilknytning til en enhed gælder fra 1. januar og for en periode af tre kalenderår. En komite, der herefter ønsker at ændre sin tilknytning for de efterfølgende tre kalenderår, skal inden 1. april i det 3. kalenderår underrette Kulturministeriet om den tilknytning, den ønsker for de efterfølgende tre kalenderår. Kulturministeriet kan afvise ønsker om ændret tilknytning, der modtages efter fristen.
Stk. 3 En komite, der oprettes i løbet af en 3-årige periode, kan efterfølgende ændre sin tilknytning på samme tidspunkt, som de allerede eksisterende komiteer, jf. stk. 2.
Stk. 4 Komiteen fastsætter en vedtægt for sin virksomhed. Vedtægten skal godkendes af den enhed komiteen tilknytter sig.