Kapitel 13 Regler om visse foreninger
For en forening skal der oprettes en vedtægt. Denne skal indeholde angivelse af:
-
1) foreningens navn,
-
2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have sit hjemsted (hovedkontor),
-
3) foreningens formål,
-
4) antallet af ledelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,
-
5) medlemmernes indbyrdes forhold, herunder indtræden og udtræden af foreningen,
-
6) medlemmernes hæftelse for foreningens forpligtelser,
-
7) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret, og
-
8) foreningens ophør.
Stk. 2 Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til told- og skatteforvaltningen. Vedtægtsændringer skal indsendes senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation er ændringen som følger af § 1, nr. 25, i lov nr. 734 af 25. juni 2014 ved en fejl ikke indsat. Ændringen trådte i kraft den 1. september 2014, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 734 af 25. juni 2014. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2, stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000 kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, 1. pkt., og § 49, stk. 2, 1. pkt., til told- og skatteforvaltningen.
En forening skal udpege en bestyrelse eller en anden ledelse.
Stk. 2 En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til told- og skatteforvaltningen. Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
En forening skal udarbejde årsregnskab i overensstemmelse med god regnskabsskik.
Stk. 2 Årsregnskabet skal underskrives af ledelsen inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Foreningen skal udpege en eller flere revisorer. Havde foreningen i det forudgående regnskabsår aktiver på 3 mill. kr. eller derover, skal mindst en af revisorerne være statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 2 Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af foreningens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt.
Stk. 3 Ledelsen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som denne anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
Stk. 4 Revisor skal ved en påtegning på årsregnskabet bekræfte, at det er revideret. Påtegningen skal indeholde oplysninger om den stedfundne revision og om eventuelle bemærkninger, den har givet anledning til.
Foreningen skal indhente oplysninger om foreningens reelle ejere, jf. § 52 a, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2 Foreningens reelle ejere skal efter anmodning fra foreningen forsyne foreningen med de oplysninger, som foreningen er forpligtet til at indhente efter stk. 1.
Stk. 3 Foreningen skal registrere oplysninger efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst muligt efter at foreningen er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver ændring af de oplysninger, der er registreret om de reelle ejere, skal registreres, hurtigst muligt efter at foreningen er blevet bekendt med ændringen.
Stk. 4 Foreningen skal mindst en gang årligt undersøge, om der er ændringer af de registrerede oplysninger om de reelle ejere.
Stk. 5 Foreningen skal opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om foreningens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Foreningen skal endvidere opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 6 Foreningen skal efter anmodning udlevere oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder om foreningens forsøg på at identificere foreningens reelle ejere, til Hvidvasksekretariatet. Foreningen skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7 Hvidvasksekretariatet og andre kompetente myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjenester.
Stk. 8 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggørelse efter stk. 1 og 3 i Erhvervsstyrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger foreningen skal registrere i styrelsens it-system. Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen
Som reel ejer af en forening anses den eller de fysiske personer, der direkte eller indirekte kontrollerer foreningen eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser, herunder
-
1) foreningens stiftere,
-
2) foreningens bestyrelse og
-
3) særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af foreningens uddelinger, endnu ikke kendes af foreningen, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse foreningen er oprettet eller fungerer.
Foreninger skal efter anmodning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om foreningens reelle ejere.
Stk. 2 Modtager Civilstyrelsen fra Erhvervsstyrelsen indberetninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om foreningens reelle ejere, foretager Civilstyrelsen en undersøgelse af forholdet.
Stk. 3 Efter anmodning fra Civilstyrelsen kan Erhvervsstyrelsen sideløbende med undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-system, indtil forholdet er bragt i orden. Foreningen skal have mulighed for at gøre indsigelser mod indberetningen, forinden denne offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved forspildes.
Civilstyrelsen kan af foreningens bestyrelse, revisor eller andre, der har kendskab til foreningens forhold, forlange de oplysninger, der efter Civilstyrelsens skøn er nødvendige til at vurdere, om en forening overholder sine forpligtelser i medfør af § 52.
Stk. 2 Civilstyrelsen kan pålægge foreningen at bringe forhold, der strider imod § 52, i orden.
Til dækning af udgifterne ved administrationen af denne lov kan der opkræves betaling fra de enkelte foreninger. Der er udpantningsret for beløbet.
Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48 a, § 49, stk. 2, og § 52, stk. 3, 5 og 6, og undladelse af at afgive oplysninger efter § 52 c, stk. 1, eller at efterkomme et pålæg efter § 52 c, stk. 2, straffes med bøde.
Justitsministeren kan fastsætte regler om
-
1) indsendelse af vedtægter og meddelelser,
-
2) betaling i henhold til § 53,
-
3) beregningen af foreningens aktiver,
-
4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og § 48 a og
-
5) indholdet og udformningen af årsregnskabet.
Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Enhver har ret til hos told- og skatteforvaltningen at få kopi af en forenings årsregnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 En forening har pligt til hurtigst muligt og inden for 2 uger at indsende kopi af årsregnskaber til told- og skatteforvaltningen på dennes anmodning til brug for behandling af en anmodning efter stk. 1. Bekendtgørelse om gebyr for udlevering af oplysning vedrørende fonde og visse foreninger
Stk. 3 Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.