Forældelsesloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af forældelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forældelse af fordringer

Lov nr. 522 af 6. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015,
som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 og lov nr. 1553 af 12. december 2023

Kapitel 3 1 De almindelige forældelsesfrister
§ 3

Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Stk. 2 Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Stk. 3 Forældelse indtræder senest

  • 1) 30 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade, jf. dog stk. 4, og for fordringer på erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved støj, rystelser el.lign.,

  • 2) 10 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning for skade forvoldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1,

  • 3) 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 a for fordringer, som støttes på skriftlig aftale om indskud i et selskab, og

  • 4) 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer.

Stk. 4 Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom, jf. § 7 i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 5 Fordringer på erstatning eller godtgørelse, som udspringer af, at en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, har tilsidesat lovbestemte forpligtelser over for en person under 18 år i forbindelse med overgreb begået over for denne, forældes ikke.