Forældelsesloven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af forældelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forældelse af fordringer

Lov nr. 522 af 6. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015,
som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 og lov nr. 1553 af 12. december 2023

Kapitel 7 1 Virkningerne af forældelse
§ 23

Ved forældelse mister fordringshaveren sin ret til at kræve opfyldelse.

Stk. 2 Ved forældelse af hovedfordringen bortfalder også krav på rente og lignende ydelse.

1823
§ 24

Uanset fordringens forældelse bevarer fordringshaveren aftalt modregningsret og ret til modregning over for krav, som udspringer af det samme retsforhold, og som er stiftet, inden forældelse indtrådte.

326
§ 25

Ved en fordrings forældelse bortfalder også retten til fyldestgørelse for fordringen i pant eller udlæg i skyldnerens ejendom, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Uanset fordringens forældelse bevares retten til fyldestgørelse i pant i skyldnerens ejendom, når der er tale om

  • 1) pant for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum,

  • 2) håndpant, bortset fra håndpant i ejerpantebrev, eller

  • 3) underpant i fast ejendom, som panthaveren inden fordringens forældelse har overtaget til brug.

Stk. 3 Tilbageholdsret berøres ikke af fordringens forældelse.

Stk. 4 En sælgers ejendomsforbehold i leveret løsøre bortfalder ved forældelse af fordringen på købesummen.

Stk. 5 Når en rettighed hviler på fast ejendom som grundbyrde, er alene de enkelte forfaldne ydelser genstand for forældelse.

127