Kapitel 7 1 Virkningerne af forældelse
Ved forældelse mister fordringshaveren sin ret til at kræve opfyldelse.
Stk. 2 Ved forældelse af hovedfordringen bortfalder også krav på rente og lignende ydelse.
Uanset fordringens forældelse bevarer fordringshaveren aftalt modregningsret og ret til modregning over for krav, som udspringer af det samme retsforhold, og som er stiftet, inden forældelse indtrådte.
Ved en fordrings forældelse bortfalder også retten til fyldestgørelse for fordringen i pant eller udlæg i skyldnerens ejendom, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Uanset fordringens forældelse bevares retten til fyldestgørelse i pant i skyldnerens ejendom, når der er tale om
-
1) pant for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum,
-
2) håndpant, bortset fra håndpant i ejerpantebrev, eller
-
3) underpant i fast ejendom, som panthaveren inden fordringens forældelse har overtaget til brug.
Stk. 3 Tilbageholdsret berøres ikke af fordringens forældelse.
Stk. 4 En sælgers ejendomsforbehold i leveret løsøre bortfalder ved forældelse af fordringen på købesummen.
Stk. 5 Når en rettighed hviler på fast ejendom som grundbyrde, er alene de enkelte forfaldne ydelser genstand for forældelse.