Forældelsesloven § 16

Denne konsoliderede version af forældelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forældelse af fordringer

Lov nr. 522 af 6. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015,
som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 og lov nr. 1553 af 12. december 2023

§ 16

Forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid.

Stk. 2 Gøres fordringen gældende ved domstol, sker afbrydelsen

  • 1) ved indlevering af stævning eller betalingspåkrav til retten,

  • 2) når påstand om fordringen nedlægges under retssagen, herunder som modkrav,

  • 3) når fordringen under retssagen bliver gjort gældende til modregning, dog kun i det omfang fordringen dækkes af hovedfordringen, eller

  • 4) ved skyldnerens indlevering af stævning til retten med påstand om, at fordringen ikke består.

Stk. 3 Er det aftalt, at tvist om en fordring skal afgøres ved voldgift, eller er anden særlig afgørelsesmåde hjemlet, sker afbrydelsen, når fordringshaveren iværksætter, hvad der fra dennes side skal gøres for at sætte sagen i gang. Stk. 2, nr. 2-4, gælder tilsvarende.