Forældelsen afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid.
Stk. 2 Foretages udlæg af en pantefoged, afbrydes forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse.
Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
-
1) indgivelse af anmodning til fogedretten om foretagelse af arrest,
-
2) fremsættelse af krav for fogedretten om andel i et auktionsprovenu og
-
3) indgivelse af anmodning til fogedretten om tilbagetagelse af en løsøregenstand, der er solgt med ejendomsforbehold.
Stk. 4 Forældelsen afbrydes ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om indeholdelse i løn m.v. eller modregning.