Forfattere: Claus Berg
Udgivelsesdato: 05. februar 2021
ISBN: 9788757446357
- Side 760 -
Det kunne overvejes, om der efter forældelseslovens § 2, stk. 5, kan være grundlag for at lade afleveringen være det tidligst mulige starttidspunkt for forældelsesfristen for krav mod rådgiveren. Denne bestemmelse er sålydende:
(...)
...Torsten Iversen: Entrepriseretten, 1. udg. (2016), s. 839 har bygherren dog ikke samme særlige anledning til at reklamere overfor rådgiveren ved afleveringen, som det er tilfældet med entreprenøren. Det kan derfor tiltrædes, når det af A.st. anføres, at forældelseslovens § 2, stk. 5, næppe kan anvendes i relation til rådgiveransvar efter ABR-reglerne.
(...)
- Side 761 -
Hvad særligt angår forældelsesfristen for eventuelle direkte krav mod en underrådgiver, bemærkes, at der må antages at gælde samme begyndelsestidspunkt som for krav mod bygherrens egen kontraktspart, jf. forældelseslovens § 2, stk. 3, når det direkte krav er baseret på ABR 18 § 7, stk. 5.
(...)
...erstatning uden for kontrakt, må begyndelsestidspunktet derimod antages at være tidspunktet for skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4. Krav af den sidstnævnte karakter kan efter ABR 18 § 7, stk. 5, alene komme påtale, hvis kravet skyldes et forsætligt eller groft uagtsomt forhold hos underrådgiveren. Se også kommentaren til § 7, stk. 5.