Forfattere: Claus Berg
Udgivelsesdato: 05. februar 2021
ISBN: 9788757446357
- Side 758 -
Forældelseslovens § 3, stk. 1, indeholder en 3-årig forældelsesfrist, der som udgangspunkt regnes fra tidspunktet for misligholdelsen, jf. lovens § 2, stk. 3.
(...)
Forældelsens begyndelsestidspunkt adskiller sig herved – som udgangspunkt – fra begyndelsestidspunktet for reklamation efter ABR 18 § 47 og § 51. Forældelsen kan dog maksimalt suspenderes i indtil 10 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.
(...)
- Side 759 -
Se senest T:BB 2020.533 VBA, hvor revner i facadepuds ved 1-årsgennemgangen ikke fandtes at have haft et sådant omfang, at bygherren burde have opnået kendskab til sit erstatningskrav mod entreprenøren og rådgiveren, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.
(...)
- Side 761 -
...bestemmelsen i forældelseslovens § 3, stk. 2, vil der dog formentlig i praksis i de fleste tilfælde gælde samme suspension af forældelsesfristen, uanset om de direkte krav er kontraktbaseret eller deliktsbaseret således, at fristen i alle tilfælde i praksis typisk regnes fra det tidspunkt, hvor bygherren fik eller burde have fået kendskab til kravet.
(...)
...voldgiftsretten, at bygherrens direkte krav mod rådgiveren var forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 1, i det omfang kravet blev støttet på indtræden i kontraktforholdet mellem bygherren og rådgiveren. Da bygherren i den pågældende sag også påberåbte sig erstatning udenfor kontrakt (deliktskrav), udtalte voldgiftsretten sig særskilt herom som følger:
(...)
»Voldgiftsretten bemærker i relation til den del af sagen, der støttes på retsbrudssynspunkter, og som derfor ikke er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, at følgende omstændigheder indebærer, at kravene ikke kan tages til følge …«
(...)
Voldgiftsrettens præmis i så henseende – at forældelsesfristen i forældelsesloven § 3, stk. 1, ikke skulle gælde deliktsbaserede, direkte krav – kan ikke tiltrædes.