Forbrugerklageloven § 41

Denne konsoliderede version af forbrugerklageloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven)

Lov nr. 524 af 29. april 2015,
som ændret ved lov nr. 640 af 11. juni 2024

§ 41

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Forbrugerklagenævnet eller Nævnenes Hus om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerklagenævnet eller Nævnenes Hus kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Forbrugerklagenævnet eller Nævnenes Hus som afsender.