Forretningsorden for Folketinget § 29

Denne konsoliderede version af forretningsorden for Folketinget er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023

§ 29

Hvis et medlem taler i længere tid end den tilladte, kan formanden fratage den pågældende ordet efter én gang at have gjort opmærksom på, at tiden er udløbet. I så fald kan vedkommende ikke på ny få ordet i samme sag.

Stk. 2 Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden. Hvis medlemmet ikke retter sig efter formandens påtale, kan formanden fratage den pågældende ordet. Formanden kan derefter nægte medlemmet ordet på ny i samme møde. Udvalget for Forretningsordenen kan desuden beslutte, at et medlem, der har været kaldt til orden, udelukkes fra Tingets møder i indtil 14 mødedage. Det pågældende medlem kan, så længe udelukkelsen varer, heller ikke deltage i udvalgsmøder.

Stk. 3 De i stk. 2 nævnte forholdsregler finder tilsvarende anvendelse, hvis formanden finder et medlems skriftlige ytringer i forslag, betænkninger m.v. utilbørlige, samt hvis et medlem på anden måde gør sig skyldig i grov ordenskrænkelse.

Stk. 4 Dersom et medlem undlader at rette sig efter formanden, efter at denne har frataget den pågældende ordet, eller dersom almindelig uorden opstår, påhviler det formanden at udsætte mødet eller om nødvendigt at hæve det.