Tjenestemænd og andre ansatte i Folketingets Administration ansættes og afskediges af formanden eller dem, formanden bemyndiger hertil. Uansøgt afskedigelse af tjenestemænd foretages dog af formanden. Ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere med sæde i Folketingets direktion foretages endvidere af formanden efter forhandling med næstformændene og efter godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen.
Stk. 2 Statsrevisorerne ansætter og afskediger sekretariatschef og øvrige medarbejdere i Statsrevisorernes Sekretariat i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til § 51.
Stk. 3 Ombudsmanden ansætter og afskediger sine medarbejdere i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til § 51.