Fordelingen af formands- og næstformandsposter i udvalgene sker efter forholdstal, jf. dog § 7, stk. 3, på samme måde som ved valg af udvalgsmedlemmer, jf. § 36, medmindre valggrupperne i enighed beslutter andet. Ved valg af formand og næstformand, jf. 7. og 8. pkt. og stk. 2, skal udvalgene respektere den foretagne fordeling, jf. 1. pkt. Ved hver folketingssamlings begyndelse vælges blandt et udvalgs medlemmer en formand og en næstformand. Hvis kun én er bragt i forslag som formand henholdsvis næstformand, giver Folketingets formand meddelelse om valget, samtidig med at det meddeles, at udvalget er nedsat. Meddelelsen, der gives ved henvisning til offentliggørelse på en af Folketingets hjemmesider, indgår i referatet af Folketingets forhandlinger. Folketingets medlemmer kan inden kl. 12 dagen efter valget over for Lovsekretariatet gøre indsigelse mod valget. Er flere bragt i forslag, eller gøres der indsigelse mod valget, indkalder Folketingets formand medlemmerne af det pågældende udvalg til et sættende møde, der skal afholdes inden forløbet af 3 mødedage efter, at udvalget er nedsat. På det sættende møde vælges blandt udvalgets medlemmer en formand og en næstformand efter reglerne i § 36, stk. 2.
Stk. 2 Skal der foretages valg af formand eller næstformand i et udvalg i løbet af en folketingssamling, sker valget på et møde i det pågældende udvalg efter reglerne i § 36, stk. 2.
Stk. 3 Ordinære møder i et udvalg foregår for lukkede døre, medmindre udvalget beslutter andet, jf. dog stk. 8. Om udvalgsbehandling af spørgsmål vedrørende ministeransvar gælder dog bestemmelserne i kapitel XVIII.
Stk. 4 Det er alene udvalgets medlemmer, der kan træffe beslutning i et udvalgsmøde. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. Afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. dog stk. 1 og 2.
Stk. 5 Et udvalg kan beslutte at modtage deputationer, der har anmodet om foretræde for udvalget. Et foretræde foregår efter retningslinjer fastsat af Folketingets Præsidium.
Stk. 6 Et udvalg kan anmode en minister om at besvare spørgsmål stillet af udvalget. Spørgsmål stilles skriftligt, og udvalget kan anmode om skriftligt svar eller bede ministeren om at besvare spørgsmålet mundtligt under et samråd i et udvalgsmøde. Udvalget kan anmode om, at spørgsmål besvares inden en nærmere angiven frist. Hvis en sådan frist ikke er angivet, bør ministeren, senest 4 uger efter at spørgsmålet er stillet, have besvaret dette eller have givet udvalget meddelelse om, hvornår svar kan forventes. Hvis ministeren ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, bør ministeren snarest muligt og inden 4 uger begrunde dette skriftligt.
Stk. 7 Deltagerne i et lukket udvalgsmøde må ikke videregive oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har besluttet andet. Udvalget kan ikke træffe beslutning om at videregive oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige, ligesom der ikke må gives eller henvises til sådanne oplysninger i åbne udvalgsmøder.
Stk. 8 Et samråd kan afholdes for lukkede eller åbne døre. Et samråd skal afholdes for åbne døre, såfremt mindst 3 af udvalgets medlemmer støtter dette. Afholdes samråd for åbne døre, optages denne del af mødet på bånd eller lignende medium. Hvert udvalg træffer i øvrigt beslutning om udvalgsarbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse og kan herunder beslutte at invitere andre til at deltage i et udvalgsmøde eller dele af dette.
Stk. 9 Et udvalg kan ud over ordinære møder afholde andre møder, herunder
-
a) åbne møder, hvor et eller flere emner debatteres. Udvalget kan forud for mødet træffe beslutning om, hvem der kan deltage i debatten,
-
b) åbne temamøder, hvor udvalget og en indbudt minister drøfter hovedtemaer inden for udvalgets sagsområder. Udvalget træffer beslutning om temamødets form og om offentlighedens deltagelse i temamødet,
-
c) høringer m.v., hvorunder personer, udvalget anmoder herom, kan redegøre for et emne og fremlægge synspunkter. Udvalget træffer beslutning om høringens form og om offentlighedens adgang til høringen.
Stk. 10 Flere udvalg kan beslutte at afholde et møde sammen.
Stk. 11 Udvalgene behandler EU-sager inden for deres sagsområder. Europaudvalget kan anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalelse vedrørende EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udtalelse inden for den frist, der er fastsat i anmodningen. Det anmodede udvalg kan udpege et medlem til at fremlægge udvalgets udtalelse for Europaudvalget.
Stk. 12 Når lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning fremsat af et eller flere medlemmer af Tinget er til behandling i et udvalg og forslagsstilleren henholdsvis ordføreren for forslagsstillerne ikke er indvalgt i udvalget, har den pågældende ret til at deltage i udvalgets forhandlinger om den pågældende sag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen.
Stk. 13 Folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i Grønland har ret til at deltage i udvalgsbehandling af forslag, der angår henholdsvis Færøerne eller Grønland, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen, medmindre de er indvalgt i det pågældende udvalg.
Stk. 14 Et medlem, som har en særlig interesse i en sag under behandling i Europaudvalget, og som udses hertil af sin folketingsgruppe, har ret til et deltage i Europaudvalgets forhandling om den pågældende sag. Stemmeret og ret til at fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. udøver medlemmet dog kun, hvis medlemmet tillige er medlem af Europaudvalget. Der kan kun deltage ét medlem for hver folketingsgruppe ad gangen i Europaudvalgets forhandlinger efter denne bestemmelse.
Stk. 15 Medlemmer af Europaudvalget har ret til at deltage i møder i de øvrige udvalg om EU-forslag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkninger m.v.
Stk. 16 Over udvalgsforhandlingerne fører udvalgets sekretær en protokol, der skal indeholde oplysning om mødets tidspunkt, de til udvalget indgåede henvendelser samt forhandlingernes emner og udfald.
Stk. 17 Til såvel stående som særlige udvalg knyttes en eller flere sekretærer. Sekretærerne skal bortset fra særligt begrundede undtagelsestilfælde være ansat i Folketingets administration og skal have juridisk, nationaløkonomisk eller tilsvarende uddannelse. Udvalgssekretæren har til opgave at rådgive udvalgets formand og udvalgets medlemmer ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgsarbejdet. Bistanden omfatter den praktiske tilrettelæggelse af udvalgsarbejdet, fremskaffelse af oplysninger til udvalget eller til udvalgets medlemmer og udarbejdelse af udvalgets betænkning eller beretning. Udvalgssekretæren bistår endvidere ved udarbejdelse af de forslag til love og andre beslutninger, som folketingsmedlemmer ønsker at fremsætte.