Forsikringsaftaleloven § 51

Denne konsoliderede version af forsikringsaftaleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsikringsaftaler

Lov nr. 129 af 15. april 1930,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015,
som ændret ved lov nr. 638 af 8. juni 2016 og lov nr. 550 af 30. maj 2017

Sikkerhedsforholdsregler
§ 51

Er der i forsikringsaftalen givet pålæg om forholdsregler, der før forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for at forebygge denne eller formindske skadens omfang, og har den sikrede eller nogen, hvem det påhviler at påse forskrifternes gennemførelse, gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn til overholdelsen af sådant pålæg, har den sikrede kun krav mod selskabet, når og for så vidt det må anses godtgjort, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter.

Stk. 2 Aftale, der går ud på i videre omfang end angivet at fritage selskabet for ansvar, når sådanne forskrifter overtrædes, er uden retsvirkning.