Når tilladelsen til en forsikringsmæglervirksomhed er inddraget eller bortfaldet, skal forsikringsmæglervirksomheden ophøre. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
Stk. 2 Ved inddragelse eller bortfald af en tilladelse til en forsikringsmæglervirksomhed eller en ansat forsikringsmægler slettes den pågældende forsikringsmæglervirksomhed eller ansatte forsikringsmægler af Finanstilsynets register over forsikringsformidlere. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underrettes om inddragelse eller bortfald af tilladelser til forsikringsmæglervirksomheder omfattet af § 10, stk. 2.