Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser, jf. dog § 18.
Stk. 2 I forbindelse med varetægtsfængsling og fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring gælder bestemmelserne i dette kapitel endvidere ikke sager om
-
1) valg af varetægtsfængsel eller afsoningsinstitution,
-
2) overførelse til andet varetægtsfængsel eller anden afsoningsinstitution,
-
3) overførelse til anden afdeling i et varetægtsfængsel eller en afsoningsinstitution,
-
4) udelukkelse fra fællesskab og
-
5) straffuldbyrdelsens iværksættelse, udsættelse og benådning og fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, for så vidt angår oplysninger, der er indhentet for at belyse hensynet til politiets forebyggende virksomhed som nævnt i § 10, nr. 2, § 12, stk. 1, og § 78 a, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.