Forfattere: Sten Bønsing
Udgivelsesdato: 08. august 2013
ISBN: 9788757430943
Bemærk, at § 19 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 19, om det har en betydning.
- Side 119 -
...notatpligt213213. Jf. nærmere nedenfor s. 146 f. om notatpligt. (§ 4), pligt til varsling af indgreb214214. Jf. nærmere nedenfor s. 187 f. (§ 5), pligt for myndighedens personale til at legitimere sig ved kontrolbesøg215215. Jf. nærmere nedenfor s. 491 ff. (§ 6) og pligt til at udarbejde rapport om kontrolbesøg216216. Jf. nærmere nedenfor s. 189. (§ 8).
- Side 141 -
...i en række tilfælde skal partshøres, inden der træffes afgørelse. Endelig må der antages at gælde en ulovbestemt pligt til at gøre parter opmærksomme på sager, der verserer om dem.268268. Jf. UfR 2000.2088 V, jf. nedenfor. I hvert fald hvor sagerne har en vis betydning.269269. Jf. om hele denne problemstilling nedenfor s. 177 ff. om partshøring mv.
- Side 152 -
...om modtageren evt. er undergivet samme eller strengere tavshedspligt som afgiveren.298298. Jf. Niels Fenger, Forvaltning & Fællesskab, 2004, s. 287 f., samme, EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 1. udg., 2010, s. 13 og Niels Fenger og Hanne Marie Motzfeldt i Ret, Informatik og Samfund (red. Carsten Henrichsen m.fl.), 2010, s. 189 ff.
(...)
- Side 156 -
...information om den registreredes indsigtsret (»egenacces«)311311. Jf. nærmere nedenfor s. 209 ff. samt andre informationer, der er nødvendige for den registrerede for at kunne varetage sine interesser. Graden af informationspligt er her afhængig af omstændighederne ved oplysningsindsamlingen og den registreredes muligheder for at varetage sine interesser.
- Side 177 -
Partshøringspligten er reguleret dels i forvaltningslovens §§ 19-20, dels på uskrevet grundlag, jf. nærmere nedenfor. Partshøring er endvidere sikret i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder (art. 41, stk. 2).
- Side 178 -
...informationerne efter persondataloven ikke nødvendigvis indeholder alle faktuelle oplysninger, men alene de informationer, som persondataloven kræver (formål m.v.). Derimod vil pligten til partshøring ofte bortfalde, hvis parten allerede på andet grundlag har fået sagen udleveret, fx ved aktindsigt (og der ikke efterfølgende er tilgået sagen nye oplysninger).
- Side 180 -
...valgfrit for forvaltningen, om den vil benytte sig af undtagelsesbestemmelserne. Partshøring kan altid foretages, også selv om undtagelserne kan bruges, og i øvrigt gælder det også, at der kan foretages partshøring, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt. Som det gælder for de fleste af forvaltningslovens regler, er der tale om minimumsregler.
(...)
- Side 181 -
...udsættelse af sagen, som en partshøring kan medføre. En sag bør fx ikke udsættes, hvis der er fare for liv eller sundhed, fx en bygning, der er ved at falde sammen, eller et usødygtigt skib, der er ved at forlade havnen. En udsættelse af sagen kan evt. begrænses ved fastsættelse af en kort frist for parten til at fremsætte udtalelse, jf. stk. 1, i.f.
(...)
- Side 182 -
...er besværlig eller bekostelig. Undtagelsen finder især anvendelse på plan- og miljøområderne. Her kan der være mange personer, der opfylder betingelserne for partsstatus, men disse kan være svære at udpege konkret. Her har forvaltningen først pligt til partshøring, når parterne henvender sig og gør opmærksom på deres partsstatus (manifesterer sig).
(...)
Partshøringen kan endvidere undlades, hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5. Dette kan fx være tilfældet, hvis parten (eller én af flere parter) er svær at komme i kontakt med som følge af manglende oplysninger om bopæl el.lign.
(...)
...2010, s. 444, og Jon Andersen i Forvaltningsret, 2. udg., 2002, s. 527 f., med henvisninger til ombudsmandspraksis. Som eksempel angives klagebehandling i skattesager, hvor skatteforvaltningsloven giver ret til mundtlig »forhandling« (dvs. et møde, hvor sagen diskuteres, og hvor parten kan udtale sig). Det er vigtigt at bemærke, at særreglerne skal op-
- Side 184 -
...offentligt ansatte, fx den, der har afgørelseskompetencen i sagen.378378. En helt speciel lovbestemt undtagelse findes i den sociale pensionslovs § 20, stk. 3: »Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.«
- Side 185 -
...Bøggild Nielsen i UfR 2008 B 181 og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret Retssikkerhed, proces og sagsbehandling, 3. udg., 2010, s. 427 f. og 431. En udvidelse kræver en konkret stillingtagen til den konkrete sag, behovet for partshøring, betingelsens karakter m.v. God forvaltningsskik tilsiger derfor kun partshøring, hvis der samlet set er behov for dette.
(...)
- Side 186 -
...som god forvaltningsskik (men altså ikke som en retlig pligt) ved personalebeslutninger, der ikke er egentlige afgørelser, fx væsentlige stillingsændringer m.v., selvom disse ikke er begrundet i bebrejdelsesmæssige forhold, men alene hvis der er tale om væsentlige beslutninger.383383. Jf. Jon Andersen og Elizabeth Bøggild Nielsen i UfR 2008 B 175.
(...)
...lovligheden af tilladelsen. Dette stred ifølge landsretten mod »grundsætningen i forvaltningslovens § 19 eller ulovbestemte principper om partshøring«. Det var i øvrigt også i strid med § 19 »eller grundsætningen i denne bestemmelse«, at boligselskabet ikke blev underrettet af statsamtet om den verserende klagesag, før statsamtet traf sin afgørelse.