- Side 221 -
...forvaltningsmyndighederne skal tage initiativ til at høre en virksomhed, der er part – og andre, der er parter i samme sag. Forvaltningsloven giver imidlertid også virksomheder og eventuelle andre parter ret til at udtale sig, selvom der ikke sker høring på en myndigheds initiativ. De skal blot bede om adgang til at udtale sig. Det følger af forvaltningslovens § 21.
(...)
En virksomhed eller andre private parter behøver ikke direkte at bede om at afgive en udtalelse eller henvise til forvaltningslovens § 21, før en forvaltningsmyndighed skal anvende bestemmelsen. I praksis er det f.eks. antaget, at en anmodning om et møde med forvaltningen betyder, at § 21 skal anvendes.
(...)
- Side 222 -
Myndigheden kan også her fastsætte en frist for virksomheden eller andre parters afgivelse af udtalelsen. I forvaltningslovens § 21, stk. 2, er en række undtagelser fra retten til at afgive en udtalelse. Undtagelserne svarer til forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 3 og 6.