Forfattere: Peter Christensen, Gitte Korff og Britt Scherfig
Udgivelsesdato: 03. maj 2021
ISBN: 9788757446852
- Side 69 -
...må træffe afgørelse i en sag, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af en sag, hvis rigsrevisor er inhabil, eller der i øvrigt kan opstå tvivl om rigsrevisors upartiskhed. Stk. 1 svarer indholdsmæssigt til § 14 i den tidligere gældende instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling.
(...)
Forvaltningslovens § 3, stk. 1, oplister de tilfælde, hvor speciel personlig inhabilitet kan foreligge, og fastlægger i stk. 3, at den, der er inhabil i en sag, ikke må afgøre eller deltage i behandlingen af samme sag:
(...)
Oplistningen af tilfælde, hvor der kan foreligge inhabilitet i forvaltningslovens § 3, stk. 1, er ikke udtømmende. Oplistningen skal således ses i sam-
(...)
- Side 70 -
menhæng med opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, hvorefter der også indtræder inhabilitet, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om vedkommendes upartiskhed, fx venskabsforhold (Fenger, 2018, s. 268 ff., og Vogter, s. 169 f.).
(...)
...ombudsmandslovens § 29, stk. 1. Ombudsmandens habilitetsregler er således fastlagt med udgangspunkt i opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5. I praksis har ombudsmanden dog opfyldt sin underretningspligt over for Folketingets Retsudvalg med udgangspunkt i principperne i forvaltningslovens § 3, stk. 1. (Andersen m.fl., s. 339 ff.).
...antages i forvaltningsretten, at i de tilfælde, hvor den overordnede er inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, må de underordnede også anses for inhabile som følge af det afhængighedsforhold, som medarbejderne står i over for lederen. (Bønsing s. 128 f., Fenger, s. 271 ff., Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., s. 281, og Jens Garde m.fl., s. 126).
- Side 72 -
...befinder sig i en relation til sagen, der svarer til personlig inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3 (Bønsing, s. 127, og Fenger, s. 288 ff.). Det kan fx gøre sig gældende, hvis Rigsrevisionen har ydet særlig rådgivning ud over den generelle almindelige vejledning til en myndighed om dispositioner, som Rigsrevisionen efterfølgende skal revidere.