Forfattere: Niels Fenger
Udgivelsesdato: 25. oktober 2004
ISBN: 9788757411843
- Side 244 -
...nævnte vejledningspligt illustrerer jo forudsætningsvis, at myndigheden kun sjældent har pligt til af egen drift at udvide sagens ramme, uden forinden at forelægge dette for parten. Spørgsmålet om myndighedens adgang og pligt til at supplere partsanførslerne må således i vid udstrækning afgøres med udgangspunkt i det retsgrundlag, myndigheden skal
(...)
- Side 245 -
...partsanførsler for nogle myndigheder kun har relevans for afgørelsens ramme i det omfang, de identificerer de faktiske forhold, der ønskes bedømt efter retsregler, som myndigheden er kompetent til at anvende. For andre forvaltningsorganer udøver partsanførsler en funktion, der i betragtelig grad svarer til den, som anbringender har i den civile domstolsproces.
(...)
- Side 246 -
...hertil Steen Rønsholdt, a.st., s. 261. Domstolen må herved forudsætningsvis have lagt til grund, at fællesskabsrettens almindelige principper ikke forpligter forvaltningen til af egen drift at udvide sagens ramme, og at en sådan pligt i givet fald må udledes af en konkret fortolkning af netop den fællesskabsregel, der er relevant i den pågældende sag.
- Side 249 -
Herudover vil betydningen af et udvidet fællesskabsretligt krav variere afhængigt af, om de påberåbte anbringender vedrører forhold, som omfattes af forvaltningsmyndighedens vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7. Hvor en ændring af partsanførslerne i en ansøgningssag vil kunne