- Side 0 -
...at besvare spørgsmål herom, jf. forvaltningslovens § 7, stk.1, og afsnit 14.6.2. Efter omstændighederne bør myndighederne også være behjælpelige med udfærdigelse af skriftlige henvendelser, udformning af ansøgninger eller andre blanketter, navnlig hvis der er tale om borgere, som på grund af sygdom, handicap eller sprog har særlige vanskeligheder.
...sagens nøjagtige emne eller et dokuments dato kan normalt ikke kræves. Ved en ansøgers usikkerhed om sagens emne har myndighederne pligt til at være behjælpelig, jf. den almindelige vejledningsforpligtelse efter forvaltningslovens § 7, stk. 1. Ved anmodninger om indsigt efter persondataloven er oplysninger om vedkommende persons identitet tilstrækkelig.
Hvis en ansøger kommer til at indsende ansøgningen til en forkert myndighed, skal denne myndighed så vidt muligt videresende ansøgningen til rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Efter § 7, stk. 1, i forvaltningsloven (Lbek. 433 af 22. april 2014) skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Denne ret er ikke begrænset til parter i afgørelsessager.
(...)
...rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Videresendelsespligten gælder generelt og f.eks. ikke kun for henvendelser om vejledning. Eventuelle frister – f.eks. ansøgnings- eller klagefrister – anses for at være overholdt, hvis snart henvendelsen er kommet frem til en myndighed, som har pligt til at videresende henvendelsen, jf. U 1996.803 H.
(...)
...videregående vejledningspligter. Efter byggeloven og bygningsreglementet gælder, at kommunerne skal påse, at der ikke meddeles byggetilladelse, før der er meddelt nødvendig tilladelse til det ansøgte efter anden lovgivning, og en ansøger vil i givet fald blive vejledt herom (se Vejl. 130 31. juli 1995 om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager).
...sag, jf. FOB 1995.258. Endvidere er myndighedens mulighed for at give vejledning begrænset af de almindelige retsgrundsætninger om myndighedsinhabilitet. En myndighed kan således ikke i en konkret sag vejlede på en sådan måde, at myndigheden som følge af myndighedsinhabilitet er afskåret fra senere at træffe afgørelse i samme sag, jf. FOB 1996.75.
Myndighederne har ikke på tilsvarende måde pligt til ex officio at oplyse om andre prøvelsesmuligheder, f.eks. om muligheden for at rette henvendelse til en tilsynsmyndighed eller til Folketingets Ombudsmand. Men ved spørgsmål herom skal myndigheden vejlede om disse prøvelsesmuligheder, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1.
Det må endvidere antages, at en borger efter bestemmelsen om myndigheders vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, i almindelighed har krav på at få oplyst, om myndigheden har rejst sager mod vedkommende og – i givet fald – nærmere oplysninger om de sager, der er rejst.