- Side 104 -
...Alment interesserede, herunder foreninger og organisationer med særlig interesse for området, og vidner, f.eks. den forbipasserende, er derimod ikke at anse som parter, uanset at de indgiver klagen. Parter har dog mulighed for at udpege andre som partsrepræsentanter, jf. forvaltningslovens § 8. Disse kan herefter udøve partsbeføjelser på partens vegne.
- Side 110 -
Bestemmelsen i § 1019 f fastlægger i første punktum, hvad der allerede følger af forvaltningslovens § 8, nemlig at indklagede som part i adfærdsklagesagen på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig bistå af andre. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
(...)
...Hvis den ønskede bisidder er ganske uegnet til at varetage partens interesser eller måske direkte vil kunne skade parten, kan Politiklagemyndigheden i særlige tilfælde også tænkes at tilsidesætte valget af bisidder af hensyn til parten selv. Dette svarer til, hvad der gælder efter forvaltningslovens § 8, stk. 2, om nægtelse af partsrepræsentation.