Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.
Stk. 2 En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser
-
1) alle dokumenter, der vedrører sagen, og
-
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Stk. 3 Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold.
Stk. 4 Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v. til andre end den part, der anmoder om aktindsigt, gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.
Stk. 5 Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel, jf. dog § 15 a, stk. 1.
Lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område § 3, stk. 2 Aktivloven § 69v, stk. 1 Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen § 16, stk. 10 Hvidvaskloven § 38a, stk. 2 Skatteforvaltningsloven § 73, stk. 9 Retssikkerhedsloven (tvangsindgreb m.v.) § 3, stk. 1 Opkrævnings- og inddrivelsesloven § 13, stk. 9 Sygedagpengeloven § 68a, stk. 1