En certifikation kan tilbagekaldes af Sundhedsstyrelsen, hvis friplejeboligleverandøren
-
1) ikke opfylder betingelserne for certifikation, jf. kapitel 3,
-
2) groft eller gentagne gange undlader at efterkomme kravene i § 8, stk. 1, og § 9,
-
3) ikke efterkommer påbud, jf. § 5, stk. 4, § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91, stk. 3,
-
4) ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud, jf. § 151 b, stk. 2, i lov om social service,
-
5) har optrådt svigagtigt om forhold, der har været bestemmende for meddelelse af certifikationen, eller
-
6) har betydelig og forfalden gæld, der indebærer, at driftssikkerheden er i fare.
Stk. 2 Certifikationen kan tilbagekaldes delvis, hvis friplejeboligleverandørens misligholdelse ikke vedrører alle ydelser eller friplejeboliger omfattet af certifikationen.
Stk. 3 Sundhedsstyrelsen kan tilbagekalde støttetilsagn meddelt efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller § 11 a, og godkendelse meddelt efter § 11, stk. 1 eller 2, hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer påbud, jf. § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91, stk. 3.
Stk. 4 En afgørelse om tilbagekaldelse af certifikationen skal indeholde oplysning om klageadgangen til Ankestyrelsen, jf. § 96, og adgangen til at begære domstolsprøvelse, jf. § 97.
Stk. 5 Kreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med tilbagekaldelse af støttetilsagn efter stk. 3.