Friskoleloven § 41a

Denne konsoliderede version af friskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.

Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Lov nr. 411 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024,
som ændret ved lov nr. 397 af 2. maj 2018 og lov nr. 563 af 7. maj 2019

§ 41a

Kommunalbestyrelserne kan for de frie grundskoler foretage adressering og udsendelse af breve til en nærmere afgrænset personkreds i CPR, dog ikke personer med adressebeskyttelse eller lokalvejviserbeskyttelse.

Stk. 2 Ved adressering og udsendelse efter stk. 1 må navne- og adresseoplysninger ikke udleveres til en fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse, og det skal påses, at eventuelle uanbringelige breve returneres til kommunalbestyrelsen. Det skal fremgå af det udsendte materiale,

  • 1) at kommunalbestyrelsen alene forestår udsendelsen af materialet,

  • 2) at der ikke er udleveret navne og adresser på modtagerne af materialet til en fri grundskole, der har fået foretaget adressering og udsendelse, og

  • 3) at det står modtagerne frit for at reagere på henvendelsen.

Stk. 3 En fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse efter stk. 1, skal dække kommunalbestyrelsens udgifter ved opgaven.