- Side 121 -
En bestemmelse, der ligesom Hovedaftalens § 4, stk. 3, behandler afskedigelse, blev indsat i funktionærlovens290290. Lov nr. 77 af 20. marts 1964. § 2 a i 1964, nu § 2 b. Funktionærlovens § 2 b giver mulighed for at tilkende en godtgørelse på højst 3 måneders løn.
(...)
...Ø, B-3304-93. Det er ikke sædvanligt, at der gives godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b og ligebehandlingsloven samtidig. Vestre Landsret292292. 19.1.2000 V, B-3229-98. har dog i en sag tildelt 8 måneders godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16 og 1 måneds godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b i forbindelse med afskedigelse af en gravid.
(...)
Funktionærlovens § 2 b hjemler ikke underkendelse. Hvis arbejdsgiveren er omfattet af Hovedaftalen, kan sager om afskedigelse af funktionærer i stedet for indbringes for Afskedigelsesnævnet efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, jf. ovenfor.
- Side 122 -
Afskedigelser, der begrundes i, at en arbejdstager udnytter de rettigheder, ansættelseslovgivningen giver, har domstolene også uden udtrykkelig hjemmel anset for retsstridige.293293. U 1942.132 V. Før vedtagelsen af funktionærlovens § 2 b i 1964 anså domstolene afskedigelse pga. brug af organisationsretten efter funktionærlovens § 10 for erstatningspådragende.
Funktionærlovens § 2 b beskytter derimod kun arbejdstagere med 1 års anciennitet eller mere. Hovedaftalen mellem LO og DA, § 4, stk. 3, beskytter kun arbejdstagere med 9 måneders anciennitet eller mere, bortset fra sager om afskedigelser, der behandles efter ligebehandlingsloven og ligelønsloven, jf. omtalen ovenfor af Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra f.