- Side 186 -
...almindelige konkursretlige principper må ske fradrag af indvunden fortjeneste i opsigelsesperioden, idet hverken en analogi Funktionærlovens § 3 eller modstående aftale kan føre til andet resultat«. Højesterets mindretal fandt ikke, at der ved opgørelsen af erstatningskrav i anledning af funktionærlignende ansættelse skulle ske fradrag af anden indtægt.
(...)
...den citerede U 1980.4 H, og at der derfor var krav på minimalerstatning i konkursboet. Østre Landsret nåede imidlertid frem til, at Funktionærlovens § 3 for så vidt angår princippet om minimalerstatning ikke ved aftale vil kunne bringes anvendelse over for et konkursbo i strid med reglen i Konkurslovens § 59 og almindelige konkursretlige principper.
(...)
- Side 187 -
En funktionær er imidlertid berettiget til at få dækket de første 3 måneders erstatning uden hensyn til, om der er lidt et tab, jf. Funktionærlovens § 3.
(...)
...anvendelse i forhold til et konkursbo i tilfælde af arbejdsgivers konkurs. Denne retstilstand blev også under forarbejderne til de i dommen nævnte love nr. 332 og 333 af 18. juni 1969 forudsat at være gældende ret, som efter fremsat kritik og nærmere overvejelse ikke blev ændret.« De love, der refereres til i dommen, er ændringslove til Konkursloven.
(...)
- Side 188 -
...anden måde kunne antages, at Funktionærlovens § 3, stk. 1 om minimalerstatning alene indebar en henvisning til minimumsvarslet i Funktionærlovens § 2, stk. 1. Også erstatningen for den aftalte forlængelse af opsigelsesvarslet blev derfor anset for at være minimalerstatning, der var omfattet af lønprivilegiet, jf. Konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 2.
(...)
- Side 189 -
...arbejdets karakter og omfang og krævede minimalerstatning i henhold til Funktionærlovens § 3 i arbejdsgiverens konkursbo. Efter forarbejderne til Loven om erhvervsfaglig grunduddannelse var det tilsigtet at lade EFG-elevernes retlige forhold svare til de for færdiguddannede gældende. EFG-elevens minimalerstatningskrav blev derfor anerkendt af landsretten.
- Side 202 -
...ferie i 4. opsigelsesmåned. Højesteret udtalte: »... da den omstændighed, at hans erstatningskrav på grund af hans særlige forhold har måttet begrænses til 3 måneders løn, jf. Funktionærlovens § 3, stk. 2, ikke findes at kunne sidestilles med, at opsigelsesvarslet kun er 3 måneder, vil han ikke kunne støtte ret på den nævnte bestemmelse i Ferieloven«.