Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke opbevares, overdrages, erhverves eller anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Stk. 2 Placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, må ikke ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Stk. 3 Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun sælges i detailsalg i perioden 15. – 31. december.
Stk. 4 Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun anvendes den 31. december og den 1. januar.
Stk. 5 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra stk. 1-4.