Kapitel 7. 1 Overgangsbestemmelser
Lovens kapitel 1-6 anvendes også på gældsbreve og kuponer, der er udstedt før lovens ikrafttræden, medmindre andet følger af §§ 52-59.
Stk. 2 § 8 kommer til anvendelse på ældre gældsbreve, når det forhold, der giver anledning til at påkalde gældsbrevets bestemmelser, er indtrådt efter lovens ikrafttræden.
Ved anvendelsen af lovens regler skal ældre navnegældsbreve behandles, som om de var stilet til bestemt person eller ordre, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold. I stedet for § 14 skal ældre retsregler dog anvendes medmindre gældsbrevet er et massegældsbrev eller bærer en udstedelsesdag, der ligger efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2 Reglen i § 20 om, at afdrag kan betales med frigørende virkning til overdrageren, skal, når overdragelsen er sket før lovens ikrafttræden, kun anvendes, dersom erhververen forsømmer at underrette skyldneren om overdragelsen.
Ved kontrabøger, der er udstedt før lovens ikrafttræden, kan udstederen uanset § 33, stk. 1, påberåbe sig bestemmelser i sine vedtægter eller forretningsbetingelser, når disse er optaget i kontrabogen. Udstederen vil dog ved en kontrabogs første præsentation for ham efter lovens ikrafttræden have at give bogen påtegning i overensstemmelse med det i § 33, stk. 1, angivne.
Forordning af 21. juni 1844 finder anvendelse på enhver notering, som før nærværende lovs ikrafttræden er sket i henhold til forordningen. Dog vinder en erhverver ret i overensstemmelse med § 39, stk. 1 og 2, overalt, hvor den notering, han påberåber sig, er sket efter lovens ikrafttræden, ligesom § 39, stk. 3, anvendes overalt, hvor overdragelsen er sket, efter at loven er trådt i kraft.