Kapitel 2 1 Pensionssystemets opbygning
Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, i form af
-
1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,
-
2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,
-
3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg, eller
-
4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg.
Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.
Stk. 2 Mellemste førtidspension kan tilkendes
-
1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og
-
2) personer i alderen fra 60 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3 Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes
-
1) personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,
-
2) personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og
-
3) personer i alderen fra 50 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.
Stk. 4 Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.
Stk. 5 Alderen på det tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 21, er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes.
Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold.
Stk. 2 Tilkendelse af førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres.
Stk. 3 Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt.
Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede. Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om overgang til pension efter denne lov for en person, som tager fast bopæl i Danmark efter at have fået tilkendt pension før den 1. januar 2003 på Færøerne. Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre.
Stk. 2 Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.
Udbetaling Danmark yder varmetillæg til betaling af varmeudgifter. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at Udbetaling Danmark kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt. Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 2 Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Stk. 3 Ud over varmetillæg efter stk. 1 yder Udbetaling Danmark til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.
Kommunalbestyrelsen yder helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.
Stk. 2 Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.
Stk. 3 Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 64 b, 66-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.
Stk. 4 Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.
Stk. 5 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4. Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 6 Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 19 og 20 og personlige tillægsprocent efter § 29, stk. 3, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling Danmark skal fremgå af afgørelsen.
Helbredstillæg efter § 18 udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 15.
Stk. 2 Ved opgørelsen af likvid formue indgår
-
1) indestående i pengeinstitutter m.v.,
-
2) kursværdien af obligationer,
-
3) pantebreve i depot,
-
4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,
-
5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,
-
6) kontant beholdning og
-
7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.
Stk. 3 Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 15, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
Stk. 4 Indestående i pengeinstitutter m.v., jf. stk. 2, nr. 1, omfatter også beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.
Ved opgørelse af formue efter § 19 bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
-
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
-
2) lov om erstatningsansvar,
-
3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
-
4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,
-
5) lov om erstatning for vaccinationsskader,
-
6) lov om patientforsikring,
-
7) lov om lægemiddelskader,
-
8) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,
-
9) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller
-
10) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.
Stk. 2 Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikkeøkonomisk skade.
Stk. 3 Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.
Stk. 4 Yderligere bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.
Til førtidspensionister, som inden den 1. januar er berettiget til førtidspension, jf. § 13, og som opfylder betingelserne i stk. 2, udbetales i januar måned en årlig mediecheck.
Stk. 2 Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 29, stk. 3.
Stk. 3 Den personlige tillægsprocent fastsættes hver den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 26.
Stk. 4 Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.
Invaliditetsydelse skal tilkendes personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der har fået retten til pension gjort hvilende, jf. § 44 a, stk. 1.
Stk. 2 Invaliditetsydelse kan tilkendes personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.
Stk. 2 Pensionstillæg, varmetillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes på grund af indtægt efter § 26.
Stk. 3 Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.