Gammelførtidspensionsloven § 14

Denne konsoliderede version af gammelførtidspensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Lov nr. 1164 af 19. december 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024

§ 14

Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

Stk. 2 Mellemste førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og

  • 2) personer i alderen fra 60 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3 Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,

  • 2) personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og

  • 3) personer i alderen fra 50 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 4 Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.

Stk. 5 Alderen på det tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 21, er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes.