En offentlig virksomhed skal sikre, at der er gennemskuelighed i de økonomiske forbindelser mellem virksomheden og offentlige myndigheder, således at det klart fremgår, hvilke midler virksomheden har modtaget direkte eller indirekte via offentlige myndigheder, offentlige finansieringsinstitutter eller andre offentlige virksomheder, samt hvorledes disse offentlige midler faktisk anvendes.
Stk. 2 Kravet om gennemskuelighed, jf. stk. 1, indebærer, at virksomheden er forpligtet til at sikre, at de økonomiske forbindelser mellem virksomheden og offentlige myndigheder fremgår af virksomhedens regnskaber eller på anden måde dokumenteres, f.eks.:
-
1) Udligning af driftstab.
-
2) Kapitaltilførsel.
-
3) Indskud, som ikke skal tilbagebetales eller lån på fordelagtige vilkår.
-
4) Indrømmelse af økonomiske fordele i form af afkald på overskud eller undladelse af at inddrive fordringer.
-
5) Afkald på normal forrentning af indskudte offentlige midler.
-
6) Kompensation for byrder pålagt af offentlige myndigheder.