Ved udlejning af genstande efter reglerne i dette kapitel skal den indsatte efter vejledning herom ved sin underskrift erklære sig indforstået med, at
-
1) den pågældende er erstatningsansvarlig for genstanden efter dansk rets almindelige erstatningsregler,
-
2) hvis den pågældende forvolder skade på genstanden ved en erstatningspådragende adfærd, kan erstatningsbeløbet modregnes i den pågældendes vederlag for beskæftigelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 74 og varetægtsbekendtgørelsens § 92,
-
3) hvis den pågældende foretager indgreb i genstanden, herunder bryder plomberingen, vil genstanden blive udtaget af opholdsrummet, og
-
4) hvis den indsatte ved grovere gentagen erstatningspådragende adfærd forvolder skade på genstanden, vil adgangen til leje af genstanden efter dette kapitel til brug i eget opholdsrum kunne nægtes den pågældende.
Stk. 2 Ved salg af genstande efter reglerne i dette kapitel, skal den indsatte vejledes om,
-
1) at genstandene ikke må overdrages (sælges, byttes, udlejes, pantsættes eller bortgives) eller udsendes af institutionen, og
-
2) at genstandene alene kan medtages ved overførsel til anden institution, hvis den indsatte ved overførslen kan fremvise kvittering for køb af genstandene.