Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren kan hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet om forhold, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt. Ministrene kan herunder fastsætte regler om fritagelse fra pligten.
Stk. 2 De pågældende ministre kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og lign.
Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.