Kapitel 2 1 Styrelsesbestemmelser
Bestyrelsen består af en formand og indtil 10 medlemmer, der beskikkes for op til 4 år ad gangen.
Stk. 2 Formanden og indtil 8 medlemmer udpeges af miljøministeren i deres personlige egenskab og skal være uafhængige af miljøministeren. De skal repræsentere forsknings- og erhvervsmæssig indsigt. 1 medlem indstilles af Grønlands hjemmestyre, 2 af Københavns Universitet og 1 af Aarhus Universitet. Mindst 2 medlemmer skal være anerkendte forskere inden for GEUS kerneområder. Mindst 2 medlemmer skal repræsentere væsentlige brugerinteresser. Bestyrelsesformanden skal have erfaring med ledelse fra offentlige eller private virksomheder og have indsigt i forskning.
Stk. 3 Derudover vælges 2 medlemmer af og blandt medarbejderne på GEUS. Medarbejdervalgte repræsentanter er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af GEUS. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.
Stk. 2 Bestyrelsen godkender GEUS budget.
Stk. 3 Bestyrelsen indgår resultatkontrakt med miljøministeren.
Miljøministeren ansætter og afskediger direktøren efter indstilling fra bestyrelsen. Direktøren skal have ledelseserfaring og som minimum være forskningskyndig inden for GEUS fagområder.
Stk. 2 Direkt ør en varetager den daglige ledelse af GEUS, herunder personaleledelse, og repræsenterer institutionen udadtil. Direkt øren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.
Miljøministeren fastsætter regler om ansættelse og bedømmelse af institutionens videnskabelige medarbejdere.
Bestyrelsen udarbejder en vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS virksomhed og ledelse.
Stk. 2 Vedtægten og ændringer til vedtægten skal godkendes af miljøministeren. Inden godkendelsen skal Danmarks Frie Forskningsfond høres om de dele af vedtægten og ændringer til vedtægten, der vedrører GEUS forskningsområde.
Stk. 3 Miljøministeren bekendtgør vedtægten og ændringer til vedtægten.