Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og om dyrkningen af efterafgrøder, i hvilke områder efterafgrøder skal etableres, hvordan områderne afgrænses, og efterafgrødernes nærmere placering i områderne. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvor stor en del af virksomhedens areal efterafgrøder skal etableres, og beregningen heraf samt om dispensation fra efterafgrødekravet, i det omfang at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.