Grundforskningsfondsloven § 12

Denne konsoliderede version af grundforskningsfondsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om danmarks grundforskningsfond

Lov nr. 409 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 26. februar 2019,
som ændret ved lov nr. 1188 af 8. juni 2021 og lov nr. 1696 af 30. december 2024

§ 12

Fonden skal etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af datagrundlaget efter stk. 1, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse af data.