- Side 152 -
...ansvarlige for regeringens førelse. Det følger videre af grundlovens §§ 16 og 60, at Rigsretten er kompetent til at pådømme sager om ministeransvar. Det bestemmes således i grundlovens § 16, at »[m]inistrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager«.
- Side 166 -
...folketingsarbejdet. Kongen nyder derudover en grundlovsmæssig særstilling i det danske samfund, da det følger af grundlovens § 13, at kongen er ansvarsfri. Kongens ansvarsfrihed strækker sig ikke kun til regeringens førelse, men omfatter også kongens private handlinger. Kongen nyder således en immunitet over for såvel domstolene som over for de udøvende myndigheder.
- Side 176 -
...myndigheder.272272. Jens Peter Christensen m.fl. 2015, s. 121. Dette bekræftes af Østre Landsrets dom af 4. december 1972, hvori en sag anlagt mod dronningen og statsministeren blev afvist med den begrundelse, at statsoverhovedet ifølge grundloven ikke kan drages til ansvar over for domstolene.273273. Sagen er optrykt i statsretlig domssamling 2005, s. 161.
(...)
Ved ratificeringen af statutten om Den Internationale Straffedomstol blev det lagt til grund, at bestemmelsen i grundlovens § 13 medfører, at kongen ikke kan udleveres til straffor-
- Side 177 -
...til i øvrigt at retsforfølge kongen. Dette har støtte i det forhold, at »rigets myndigheder« ikke selv besidder en beføjelse til at håndhæve regler over for kongen. Det er almindeligt anerkendt, at der ikke i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelse til at vedtage generelle og konkrete retsakter, der er materielt uforenelige med grundloven.
(...)
Øvrige medlemmer af kongehuset nyder en ansvarsfritagelse svarende til den, som kongen nyder i medfør af grundlovens § 13. Det følger således af art. 25 i Kongeloven af 14. november 1665, der stadig er gældende, at »[prinser og prinsesser af blodet ikke for nogen underdommer skal svare], men deres første