- Side 324 -
...ugyldig, men blot ikke have lovstyrke«, og derfor kunne ændres af regeringen på egen hånd. Han fremkom i den forbindelse med følgende eksempel: »[b]esluttes det f. eks. i en lov at optage diplomatiske forbindelser med en bestemt regering vil den danske regering kunne undlade dette eller senere afbryde forbindelsen på egen hånd«, Ross, 1980, s. 383.
- Side 348 -
...udtrykkeligt i grundloven, når den blot kan henføres til lovgivende, udøvende eller dømmende magt«, Sørensen, 1973, s. 310. Forfatteren anførte i den forbindelse, at »enhver form for administrativ myndighed [kunne] overdrages«, og »også den udenrigspolitiske kompetence i medfør af grl. § 19 omfattes af bestemmelserne i § 20«, Sørensen, 1973, s. 310.
- Side 360 -
...organs konstituering, og altså ikke som en regel, der vedrører nogen af de tre nævnte funktioner eller magter«.14531453. Nielsen, 1977, s. 146. Han fandt det derfor besynderligt, at denne regel og grundlovens øvrige regler om konstitution af organer og procedurer skulle »presses ned i en af funktionerne i grl. § 3«.14541454. Nielsen, 1977, s. 147.
- Side 365 -
...forfatteren endvidere som forklaring på begrebet »regeringsprærogativer« til »navnlig bestemmelserne i grundlovens § 14, § 19, § 21, § 24 og § 32, stk. 2,« og fremkom med følgende kommentar til Max Sørensens bekymring ved at medtage § 24 i en opregning af de kongelige prærogativer (henset til at benådning »i et vist omfang gives uden kgl. resolution«):
(...)
...udtømmende opregning af prærogativerne. I relation til afgrænsningen af lovgivers kompetence henviste Germer således til regeringsprærogativerne, som »findes i grundlovens § 14, § 19, § 21, § 24, § 32, stk. 2 og § 35, stk. 1«.14761476. Germer, 2007, s. 94. § 35, stk. 1, var ny såvel i forhold til opregningen ovenfor som fremstillingen hos hans forgængere.
- Side 366 -
...altså ikke blot en udtalelse vedrørende § 14: »[g]rundlovens prærogativbestemmelser har imidlertid den betydning, at en lov, der griber ind på prærogativets område, ikke får højere gyldighed end en regeringsakt, og lovbestemmelser om forretningernes fordeling mellem ministrene vil derfor kunne ændres ved kongelig resolution«, Germer, 1988-9, I, s. 91.
(...)
...minister, og i sådanne tilfælde kan bemyndigelsen ikke ved regeringsakt overføres til en anden minister«, Germer, 2007, s. 46. Synspunktet byggede således på overvejelser om lovgivningsmæssige forudsætninger og ikke styring af regeringens prærogativer. Hvis forudsætningen ikke var opfyldt, faldt den ved loven hjemlede beføjelse som følge heraf bort.
- Side 379 -
...baseret på forfatterens fortolkning af »eksisterende politiske normer«.15271527. Zahle, 2001, I, s. 214. Forfatteren var i øvrigt afvisende overfor et krav om, at kirkeministeren skulle være medlem af folkekirken. Han tilkendegav dette i forbindelse med sin gennemgang af religionsfrihed, jf. Zahle, 2003, s. 165, men begrundede ikke afvisningen nærmere.