Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 416 -
...politiets hjemmel til at meddele tilladelse til salg på Dyrehavsbakken.16711671. Opslag i lovregistret på grundlovens §§ 12, 14, 21, 22, 23, 24, 26, 27 og 32, stk. 2, giver ikke domsresultater. Det samme gælder grundlovens §§ 35, 39, 40 og 60. Se vedrørende de sidstnævnte bestemmelser kapitel 1. Disse domme vil i et vist omfang blive gennemgået nedenfor.
- Side 440 -
»Sagsøgte har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at søgsmålet ligger uden for grundlovens § 63. Søgsmålet drejer sig om en regeringsbeslutning, jf. grundlovens § 14, og spørgsmål herom kan ikke prøves ved domstolene. Sagsøgte har herudover gjort gældende, at alle sagsøgerne savner retlig interesse i en påkendelse«.
(...)
- Side 441 -
...påstanden i den konkrete sag var for »generelt og ubestemt udformet«. Intensiteten af en sådan prøvelse kendes derfor ikke, og dommens rækkevidde er derfor begrænset. Den består således (formentlig) alene i en afvisning af sagsøgtes anbringende om, at søgsmål »om en regeringsbeslutning, jf. grundlovens § 14« generelt ikke kan prøves ved domstolene.
- Side 448 -
...at der indledes med en analyse af den seneste relevante praksis på området, hvorefter følger en gennemgang af ældre praksis, og der afsluttes med nogle mere generelle bemærkninger om Folketingets arbejde på det pågældende område, hvor ikke alene spørgsmålet om egentlig styring behandles, men hvor almindelig parlamentarisk kontrol ligeledes omtales.
- Side 491 -
...pålægge regeringen en bestemt fordeling af forretningerne, hvorimod tinget må være beføjet til at give gode råd, og den eksisterende lovgivningspraksis med henlæggelse af nyoprettede myndigheder til bestemte ministre og tildeling af kompetence til bestemte ministre, som direkte er omtalt i loven, synes talerne således heller ikke at vende sig imod.
...imod regeringens ønske at foreslå visse sager vedrørende udlændinge overført fra Justitsministeriet til Indenrigsministeriet. Retsudvalget spurgte i den forbindelse justitsministeren, om det ville »være i strid med grundloven at flytte justitsministerens kompetence i henhold til loven til indenrigsministeriet«, og ministeren svarede bl.a. følgende:
(...)
...der skal administrere den pågældende lov, uden at lovgivningsmagten i øvrigt har knyttet bestemte forudsætninger om den fremtidige ordning til en sådan bestemmelse. En sådan bestemmelse i en lov om, at et nærmere angivet forvaltningsområde skal administreres af en bestemt minister, er ikke ugyldig, idet loven er stadfæstet af dronningen. Det følger
(...)
- Side 492 -
...ovenfor imidlertid af bestemmelsen i grundlovens § 14, at lovens bestemmelse herom altid kan ændres ved kgl. resolution.«18291829. Folketingstidende 1982-83, Retsudvalget, L105, S114. Bemærkningerne har stor lighed med udlægningen i betydelige dele af litteraturen (efter 1953), se hertil ovenfor i kapitel 6 vedrørende bl.a. Alf Ross og Max Sørensen.
(...)
...tradition, hvorefter folketinget – bortset fra den forfatningshjemlede adgang til at udtale mistillid til en minister (regeringen) – afholder sig fra at gribe ind i den til enhver tid værende regeringsleders ret til at sammensætte sin regering og fordele forretningerne blandt ministrene.«18301830. Folketingstidende 1982-83, Retsudvalget, L105, S114.
(...)
- Side 493 -
...B24. blev dog vedtaget af et flertal i Folketinget, og Schlüters sidstnævnte bemærkning var derefter historie. Regeringen valgte imidlertid ikke at følge beslutningen, hvorved jagtområdet forblev under landbrugsministeren.18361836. Vedrørende Folketingets efterlysning af en udmøntning af beslutningsforslaget, se bl.a. Folketingstidende 1986-87, S502.
(...)
- Side 494 -
...Folketingstidende 1986-87, Forhandlinger i Folketinget, sp. 13310. Han mindede samtidig om, »at der ikke er meget, der står over Folketinget... men grundloven gør«, herunder reglen i grundlovens § 14, der tillagde statsministeren retten til i sidste ende at fordele forretningerne.18411841. Folketingstidende 1986-87, Forhandlinger i Folketinget, sp. 13310.
- Side 495 -
...statsministeren kunne forholde sig passivt ved beslutninger, som jo krævede handling fra regeringens side for at blive realiseret. Fælles for debatten om grundlovens § 14 i såvel nyere som ældre tid er dog, at den ikke synes at afspejle, at Folketingets politikere handler ud fra en mere generel opfattelse af betydningen af grundlovens regeringskompetencer.
(...)
...fagminister, at kompetencen ikke ved kgl. resolution kan overføres til en anden minister«, Zahle, 2006, s. 158. Sidstnævnte vedrører formentlig snarere Folketingets forudsætninger for den meddelte hjemmel, end regeringens ret til at fordele forretningerne og dermed prærogativerne. Se i øvrigt analysen ovenfor i kapitel 5 og 6 samt nedenfor i kapitel 11.
(...)
...14, 1. pkt., synes der således ikke i Folketinget at herske tvivl om, at dette som udgangspunkt er statsministerens område (alene), hvorimod afskedigelser af ministre (ligeledes i kraft af § 14, 1. pkt.) som følge af reglen om mistillidsvotum i grundlovens § 15 naturligvis også er Folketingets gebet. Også vedrørende udnævnelser har Folketinget dog en
(...)
- Side 496 -
...mv., som anvendes, når der gennemføres sikkerhedstjek af ministre.«18471847. Folketingstidende 2011-12, Retudsvalget, almindelig del, S50. Statsministeren omtalte i den forbindelse ikke grundlovens § 14, ligesom ministeren heller ikke i forbindelse med, at hun besvarede adskillige andre spørgsmål om »Sass Larsen-sagen«, henviste til bestemmelsen.
- Side 499 -
...Folketinget har bevillingsretten og har derfor også en klar interesse i, at ressortfordelingen er fornuftig. Ved en sådan ændret procedure er der måske også mulighed for, at de mest urimelige ressortopdelinger, som alene er foretaget af hensyn til ministerkabalen og ikke til saglige interesser, kan undgås.«18551855. Folketingstidende 1998-99, B45.
- Side 500 -
...regeringsanliggende, der bestemmes ved kongelig resolution efter statsministerens indstilling. Domstolsudvalget blev dog i kommissoriet bedt om at overveje domstolenes ressortmæssige placering bl.a. i forbindelse med overvejelserne vedrørende den fremtidige ordning med hensyn til domstolenes bevillinger og administration.« og det synes således i Folketinget
(...)
- Side 501 -
...grunde, hvilket Schlüters bemærkninger på det udenrigspolitiske område illustrerer. Tilsvarende viser eksempelvis praksis vedrørende grundlovens § 14, at regeringen som udgangspunkt lader Folketinget medvirke ved fordelingen af forskellige lovhjemlede kompetencer mellem ministrene, men at regeringen, hvis den er principielt uenig i fordelingen, anser sig
- Side 503 -
...sager.18631863. To andre sager, FOU1997.293 og FOU1998.224, vedrører henholdsvis grundlovens §§ 14 og 22. Den første omtaler alene kravet om kontrasignatur i grundlovens § 14, 3. pkt., den anden tidspunktet for en lovs anvendelighed, hvor der i den forbindelse henvises til grundlovens § 22. Ingen af disse sager er derfor relevante i denne sammenhæng.
(...)
- Side 506 -
...beskæftiger sig med ministrenes politiske virksomhed, Werlauff m.fl., 2007, s. 276f. Se endelig ombudsmandens redegørelse til Folketingets Retsudvalg i anledning af Gorm Toftegaard Nielsens artikel, Folketingstidende 2007-08, 2. samling, Retsudvalget, almindelig del, bilag 245. Der henvises i øvrigt i det hele til analysen nedenfor i kapitel 12, afsnit 2.2.