- Side 21 -
...politisk spørgsmål, hvorledes kompetencen skal fordeles mellem folketing, regering og domstole. Også her sætter grundloven en juridisk – forfatningsretlig – ramme for denne fordeling, idet det fremgår af grundlovens § 3, at Folketinget og regeringen har den lovgivende magt, at regeringen har den udøvende magt, og at domstolene har den dømmende magt.
- Side 23 -
...meget betydelig handlefrihed. Denne handlefrihed er folkeligt legitimeret derved, at Folketingets sammensætning hviler på almindelige, direkte og hemmelige valg, og ved at regeringen i kraft af det parlamentariske princip, jf. grundlovens § 15, er forpligtet til at gå af eller udskrive nyvalg, hvis et folketingsflertal udtrykker sin mistillid til den.
- Side 40 -
Hvis regeringen skulle finde på at undlade at stadfæste et vedtaget lovforslag, kan Folketinget sætte regeringen fra bestillingen ved at vedtage et mistillidsvotum. I henhold til grundlovens § 15, stk. 2, skal regeringen i så fald gå af eller udskrive nyvalg. Det er den politisk-juridiske balance, grundloven har skabt mellem de to statsorganer.
(...)
...siddende. Ingen relevante forfatningsretlige hensyn lider skade ved på denne måde at tage grundlovens § 15, stk. 2, på ordet. Mener Folketingets flertal sig misforstået – f.eks. fordi flertallet, i forbindelse med at det forkaster regeringens finanslovsforslag, ønsker, at regeringen skal gå af – kan flertallet blot vedtage en utvetydig mistillidserklæring.