Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757455182
- Side 69 -
...omstændighed, at det forholder sig sådan, udgør imidlertid ikke det nødvendige grundlag for anerkendelse af folketingsbeslutninger som retligt bindende. At en given løsning giver Folketinget en mere fremskudt placering i forfatningssystemet, er ikke i sig selv et tilstrækkeligt forfatningsretligt argument, jf. også Jens Peter Christensen 1990 s. 197-201.
- Side 70 -
...vedkommende. Når grundloven fastslår, at en statsminister skal gå af, hvis et flertal i Folketinget kræver det, kan man selvsagt heller ikke udnævne en statsminister, der på forhånd må antages at blive mødt med et mistillidsvotum, når vedkommende første gang fremstiller sig for Folketinget. Herom er der da også enighed i den statsretlige litteratur.
(...)
...mistillidsvotum. Da den nærmere procedure frem til udnævnelsen ikke er selvstændigt statsretligt reguleret, og da hele formålet med det refleksprincip, der følger af grundlovens § 15, er at undgå, at der udnævnes en regering, der straks vil blive væltet med et mistillidsvotum, må det være sådan, at alle oplysninger, der fremkommer indtil det tidspunkt, hvor
(...)
- Side 71 -
...funktionsdygtig end en bred regering. Som et godt eksempel fra den politiske danmarkshistorie kan nævnes SV-regeringen fra 1978 til 1979. Regeringen havde et så bredt mandatgrundlag (86 mandater), at den næsten var en flertalsregering. På grund af indre splid var den imidlertid meget lidt funktionsdygtig (se herom Thorsten Borring Olesen 2017 s. 338-399).
- Side 74 -
...mistillidsvotum, må den fungerende statsminister være forpligtet til at udskrive nyvalg til Folketinget. I en sådan situation er der ikke anden udvej for en parlamentarisk regeringsdannelse, og udskrivning af nyvalg vil da falde ind under udtrykket »hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse« i grundlovens § 15, stk. 2, 3. pkt.
- Side 76 -
...særlige faglige krav til en minister i form af uddannelse inden for det område, som den pågældende skal varetage. Justitsministeren behøver således ikke være jurist, og kirkeministeren behøver ikke være teolog, ligesom der ikke kan stilles krav om, at sidstnævnte skal være medlem af Folkekirken eller i øvrigt tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.
(...)
...mistillidsvotum, hvis man er utilfreds med den pågældende – også hvis utilfredsheden f.eks. skyldes, at den pågældende ikke er dansk statsborger, efter folketingsflertallets opfattelse er for ung eller i øvrigt må anses for ukvalificeret. Hertil kommer som nævnt, at statsministerens udnævnelseskompetence er begrænset af refleksvirkningen af grundlovens § 15.
- Side 79 -
Såfremt Folketinget i medfør af grundlovens § 15, stk. 1, udtaler sin mistillid til en minister, er statsministeren statsretligt forpligtet til at afskedige
(...)
- Side 80 -
...ovenfor i afsnit 3.3. Før en ny statsminister er udnævnt, kan afskedigelsen af den gamle statsminister og regeringen således ikke få virkning. Men den afgående regering vil i perioden, indtil en ny regering udnævnes, alene være et »forretningsministerium« med begrænsede beføjelser, jf. grundlovens § 15, stk. 2, 2. og 3. pkt., jf. nærmere nedenfor.
(...)
...nemlig at udskrive nyvalg til Folketinget. Statsministeren kan så at sige vælge at appellere sagen til vælgerne i stedet for at gå af. En mistillidserklæring til statsministeren vil, ligesom en mistillidserklæring til en almindelig minister, være et udslag af det politiske ansvar over for Folketinget, der som nævnt behandles nærmere nedenfor i afsnit 8.
(...)
...en regeringsløs periode. Samtidig sikrer § 15, stk. 2, 3. pkt., at en fungerende regering og dens ministre ikke udnytter sine beføjelser til at træffe vidtgående politiske beslutninger, idet det i bestemmelsen hedder, at »fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse«.
(...)
- Side 81 -
...har i så henseende svaret nogenlunde til den begrænsning, der ligger i begrebet »embedsforretningernes uforstyrrede førelse«, selv om regeringen ikke har været statsretligt forpligtet hertil, da den ikke efter grundlovens § 15, stk. 2, 2. og 3. pkt., er et forretningsministerium. Se for en detaljeret analyse af praksis Kenneth Schmidt Rasmussen 2023.
Ministrenes politiske ansvar er en hovedhjørnesten i det danske forfatningssystem. Grundlovens § 15 bestemmer herom, at:
(...)
...Folketingets side over for en minister. Uden for tilfælde af egentlige mistillidsvota kan det politiske ansvar således gøres gældende over en bred skala, der spænder fra almindelig politisk murren i krogene, over angreb i taler i Folketinget under behandling af forslag eller i forbindelse med spørgsmål eller forespørgsler samt kritik under samråd i
(...)
- Side 82 -
...politiske ansvars alvorligste sanktion: mistillidserklæring efter grundlovens § 15. Derefter ses der på det politiske ansvar i form af Folketingets tilkendegivelser af kritik af ministres embedsførelse (se i øvrigt i det hele om ministrenes politiske ansvar Jens Peter Christensen 1997 s. 26-30 og 517-536 samt Jens Peter Christensen 2022 s. 135-156).
...anvendte indtil 1997. Et sådant »forslag til vedtagelse« kan stilles under en forhandling om en forespørgsel og under forhandling om en af statsministeren givet redegørelse for rigets almindelige stilling. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at Folketingets mistillid kan finde udtryk i andre former, f.eks. i et vedtaget beslutningsforslag.
(...)
- Side 84 -
...betingelse for, at der foreligger et mistillidsvotum i grundlovens forstand, at Folketingets beslutning indeholder ordet »mistillid«, eller at det på anden måde klart tilkendegives, at beslutningen er ment som et mistillidsvotum. Kun i sådanne tilfælde vil der være pligt til at drage parlamentariske konsekvenser i overensstemmelse med grundlovens § 15.
(...)
...tilkendegivet sin mistillid til regeringen, idet et folketingsflertal, der finder, at regeringen har misforstået situationen, altid vil have mulighed for at følge sagen op med en utvetydig mistillidstilkendegivelse (Germer 2012 s. 52). Grundlovens § 15 bør fortolkes i overensstemmelse med sin enkle og klare ordlyd. Grænsen mellem forfatningsretlig
(...)
- Side 85 -
...ubetinget pligt til at gå af, hvis der vedtages et mistillidsvotum til statsministeren. Den kan i stedet vælge at udskrive nyvalg til Folketinget. Hvis dette folketingsvalg resulterer i, at der stadig i det nye folketing vil være flertal for et mistillidsvotum mod regeringen, må regeringen imidlertid på dette tidspunkt være forpligtet til at gå af.
...reaktioner kan som nævnt spænde fra almindelig politisk murren i krogene, over angreb i taler i Folketinget under behandling af forslag eller i forbindelse med spørgsmål eller forespørgsler samt kritik under samråd i folketingsudvalg til mere formaliseret tildeling af »næser« i udvalgsbetænkninger og udvalgsberetninger eller folketingsvedtagelser.