Bøger, som nævner Grundloven § 15

Indledning

- Side 37 -

...tilsynspligt i forhold til de øvrige ministre, blev fastslået ved rigsretsdommen af 17. juni 1910.9696. Se herom nærmere nedenfor afsnit VIII. Statsministeren nævnes ikke blot i grundlovens §§ 14 og 15, men også i §§ 18, 32, 38, 39 og 42, der ligeledes forudsætter, at statsministeren har den øverste politiske ledelse.9797. Jf. Poul Andersen, s. 156.

Læs på Jurabibliotek



Udnævnelse af ministre

- Side 44 -

...Se herom nærmere nedenfor afsnit VII. Denne bestemmelse har endvidere den indirekte virkning, at udnævnelseskompetencen begrænses, således at en person ikke kan udnævnes til minister, hvis det står klart, at han vil blive mødt med et mistillidsvotum i Folketinget.135135. Jf. Max Sørensen, s. 118-119. Se også Poul Andersen, s. 153, og Ross I, s. 428.

Læs på Jurabibliotek



Regeringsdannelsen

- Side 45 -

...kan heller ikke andre steder i grundloven findes støtte for noget sådant.138138. Jf. Juristen & Økonomen, 1975, s. 347 m. henv. Men hvis det på et tidspunkt under regeringsforhandlingerne står urokkeligt fast, at en bestemt konstellation vil blive mødt med et mistillidsvotum, må man i de videre forhandlinger koncentrere sig om andre muligheder.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 47 -

...uforstyrrede førelse. Hvis den fungerende statsminister i en vanskelig regeringsdannelsessituation ikke mener, at der er politisk dækning for, at han selv optræder som forhandlingsleder, er det et nødvendigt led i hans embedsforretninger, at han påtager sig ansvaret for, at en anden udpeges som forhandlingsleder, eventuelt med et begrænset kommissorium.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...andre muligheder for parlamentarisk forsvarlig regeringsdannelse er udtømt, må statsministeren være forpligtet til at udskrive nyvalg, også i tilfælde, hvor han har indgivet regeringens afskedsbegæring. Dette er nødvendigt for, at man kan komme videre, og det må derfor i relation til den fungerende statsminister falde ind under udtrykket »hvad der er

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 48 -

fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse« i grundlovens § 15, stk. 2, sidste pkt.149149. Se om fortolkningen af grundlovens § 15, stk. 2, sidste pkt., nærmere nedenfor s. 52.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...for en mindre tilslutning. Hvis Folketinget finder, at den udpegede regering ikke har tilstrækkelig parlamentarisk dækning, kan Tinget altid vedtage en beslutning, der opfordrer statsministeren til at forsøge at danne en regering med bredere tilslutning, og hvis statsministeren ikke efterkommer denne opfordring, kan Tinget vedtage et mistillidsvotum.

Læs på Jurabibliotek



Mistillid til ministrene

- Side 50 -

...kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham.160160. Jf. Forfatningskommissionens betænkning 1953, s. 29. For så vidt angår den samlede regering skaber et mistillidsvotum dog ikke ubetinget en pligt til at demissionere, idet statsministeren – som det omtales nærmere straks nedenfor – kan vælge at udskrive nyvalg.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...grundlovgiverens mening, at Folketinget ikke skulle have det sidste og afgørende ord i sagen. Hvis vælgernes dom går regeringen imod, må den gå af, idet det ville være i strid med det parlamentariske princip, der er fastlagt i grundlovens § 15, stk. 2, hvis regeringen endnu en gang på samme konfliktgrundlag udskriver nyvalg.164164. Jf. Ross I, s. 415 og s. 431.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 51 -

...skal have naturlig tilknytning til den forhandling, som foregår. Der kan ikke stilles ændringsforslag, men der kan senere under den samme forhandling stilles nye forslag til vedtagelse. Vedtages et af forslagene, bortfalder »de øvrige forslag til vedtagelse, som der ikke på dette tidspunkt er stemt om«, jf. forretningsordenens § 24, stk. 2, 2. pkt.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 52 -

...fungerende ministre at træffe vidtrækkende beslutninger. Hvis de fungerende ministre i sådanne ekstraordinære situationer sikrer sig, at deres handlinger har tilslutning fra et flertal i Folketinget, vil de ud fra en formålsfortolkning have grundlovsmæssig dækning, idet det bærende hensyn er, at fungerende ministre ikke må forrykke den politiske balance.

Læs på Jurabibliotek