Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 292 -
Parlamentarismen blev grundlovsfæstet i grundlovens § 15. Bestemmelsen fik følgende ordlyd:
(...)
- Side 293 -
...centralt for statsministeren. Der var bred opbakning til bestemmelsen i Rigsdagen. Den brede opbakning gjorde imidlertid, at en egentlig debat om betydningen af bestemmelsen var meget begrænset og derfor i lighed med statsministerens bemærkninger ovenfor alene bestod i en mere overordnet tilslutning til kodificeringen af det parlamentariske princip.
- Side 312 -
...samlede udnævnelse, men også spørgsmålet om udnævnelse af enkeltministre. Omvendt kan argumenteres for, at forholdet angår regeringens eller dele af regeringens kreation, hvor Poul Andersen netop accepterer Folketingets indflydelse. Hertil kommer (måske mere væsentligt), at grundlovens § 15 direkte hjemler såvel generelle som individuelle mistillidsvota.
- Side 329 -
...vedrørte som udgangspunkt alene afskedigelser, men »indirekte« havde bestemmelsen den betydning, at kongen »naturligvis ikke [ville] udnævne noget ministerium når han måtte indse at han omgående ville blive nødsaget til at afskedige det«.13281328. Ross, 1980, s. 428. Grundlovens § 15 havde derfor, ifølge Ross, ved regeringsdannelsen følgende betydning:
- Side 349 -
...en given situation... [d]en kan endelig udspringe af en bedømmelse af den enkelte ministers behandling af en konkret sag, hvad enten det er hans positive handlen eller hans undladelser og forsømmelser, der bebrejdes ham«.14091409. Sørensen, 1973, s. 130. Det politiske ansvar var »i det hele taget ubundet af retlige hensyn«, Sørensen, 1973, s. 131.
(...)
- Side 350 -
...hed det i bogen, ’at enhver afstemning i Danmark er en tillidsafstemning’«, Christensen, 1993, s. 4. Dette ændrede sig imidlertid, ifølge forfatteren, i 1980’erne, som var præget af, hvad forfatteren betegnede som, »den omvendte parlamentarisme« i modsætning til »parlamenternes forfald«, som herskede i 1960’erne og 1970’erne, Christensen, 1993, s. 4.
- Side 368 -
...almindelig kontrol med regeringen, herunder med brugen af regeringsprærogativerne, havde Folketinget, ifølge Peter Germer, også en mere reel indflydelse på regeringsførelsen. Kompetencen til at udnævne ministre lå, som nævnt, hos statsministeren, men Folketinget havde, ifølge Germer, i kraft af grundlovens § 15 på forskellig vis indflydelse på beslutningen:
(...)
...som medfører, at ministeren ikke kan forblive i sin stilling, jf. grundlovens § 15, stk. 1. Denne bestemmelse har endvidere den indirekte virkning, at udnævnelseskompetencen begrænses, således at en person ikke kan udnævnes til minister, hvis det står klart, at han vil blive mødt med et mistillidsvotum i Folketinget.«14911491. Germer, 2007, s. 41.
- Side 371 -
...ikke i samme grad synlige i forhold til udnævnelsen af én enkelt minister, og Peter Germers fremstilling bidrager på dette punkt ikke med større afklaring.14981498. Som nævnt under pkt. 2.5 kan forklaringen imidlertid ligge i, at grundlovens § 15 omtaler muligheden for at rette et mistilligsvotum mod såvel den samlede regering som en enkelt minister.
- Side 394 -
...hjemlede beslutninger og ikke særligt hjemlede beslutninger. Til de første henregnede han bl.a. Folketingets samtykke til udenrigspolitiske handlinger, jf. grundlovens § 19, og vedtagelser om mistillid til en minister eller regeringen, jf. grundlovens § 15, og han betegnede disse som »utvivlsomt retligt relevante«.15961596. Zahle, 2001, I, s. 321.