- Side 20 -
...er ansvarlige for regeringens førelse, og at deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. I grundlovens § 15 hedder det, at ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham, og i grundlovens § 16 hedder det, at ministrene af kongen eller Folketinget kan tiltales for deres embedsførelse ved Rigsretten.
Det politiske ansvar er en hovedhjørnesten i det parlamentariske forfatningssystem og sikrer, at et folketingsflertal til enhver tid kan slippe af med en minister eller en regering, der ikke har Folketingets tillid. Grundlovens § 15 bestemmer herom:
(...)
...over en bred skala, der spænder fra almindelig politisk murren i krogene over angreb i taler i Folketinget under behandling af forslag eller i forbindelse med spørgsmål eller forespørgsler samt kritik under samråd i folketingsudvalg til mere formaliseret tildeling af »næser« i udvalgsbetænkninger og udvalgsberetninger eller i folketingsvedtagelser.