- Side 89 -
...Det har i praksis altid været Folketinget, der har rejst tiltale ved Rigsretten. For at undgå, at den anklagende og dømmende funktion sammenblandes, kan de folketingsvalgte medlemmer af Rigsretten ikke være medlemmer at Folketinget, jf. § 59. Nærmere regler om Rigsrettens funktion og organisation er fastlagt ved lov nr. 100 af 31. marts 1954 med se-
- Side 91 -
...ministerens »embedsførelse«, som omfatter alle de funktioner, vedkommende varetager i sin egenskab af minister. Modsætningsvis følger det af de nævnte bestemmelser, at hvis en minister overtræder lovgivningen, uden at det har sammenhæng med den pågældendes ministerembede, vil sagen ikke skulle pådømmes ved Rigsretten, men ved de almindelige domstole.
- Side 100 -
...grundlovens § 16 og § 60, at tiltale ved Rigsretten rejses enten af kongen (regeringen) eller Folketinget. I praksis er alle rigsretssager blevet rejst ved beslutning af Folketinget. Ved beslutningen tages der stilling til, hvilke forhold tiltalen skal omfatte, og Folketinget vælger en eller flere anklagere til at føre sagen, jf. rigsretslovens § 13.
- Side 101 -
...kongen eller Folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager«. Og i § 60 hedder det tilsvarende, at »Rigsretten påkender de af kongen eller Folketinget mod ministrene anlagte sager«. Bestemmelsernes ordlyd efterlader for så vidt ingen tvivl om, at Rigsretten er enekompetent.