Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757455182
- Side 299 -
...forarbejderne til § 19, stk. 2, at bestemmelsen skulle forstås på den måde, at der kun kan træffes beslutning om anvendelse af militære magtmidler mod en fremmed stat, hvis en sådan beslutning er dækket af en FN-bemyndigelse eller på andet grundlag er lovlig efter folkeretten, som på dette punkt efter appellanternes opfattelse var tillagt grundlovskraft.
(...)
- Side 300 -
...grundlovens § 19, stk. 2, kan for så vidt tale for at anse en sådan beslutning for i sig selv at være af indgribende betydning for befolkningen i almindelighed. Heroverfor står imidlertid, at der er tale om en beslutning på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne.
(...)
...FN’s Sikkerhedsråd – med vetoret for de permanente medlemmer – at afgøre, om Danmark uden for folkeretligt anerkendte situationer ville kunne anvende militære magtmidler. En sådan forståelse ville også stride mod den grundlæggende ordning i dansk ret af forholdet mellem national ret og international ret, hvorefter folkeretten ikke har grundlovskraft.
(...)
- Side 301 -
...udtryk for en vis uorden i det juridisk-systematiske skuffedarium, at Højesteret som led i sin begrundelse for at afvise sagen tilkendegav sit syn på sagens realitet, nemlig at der ikke forelå noget brud på grundlovens § 19 og § 20. Den, der måtte have forkærlighed for logiske ræsonnementer, vil måske endda hævde, at der er noget selvmodsigende heri.
(...)
...derfor havde Højesteret efter appellanternes opfattelse en særlig forpligtelse til at tillade, at sagen blev prøvet i realiteten. Heller ikke efter Højesterets opfattelse forelå der nogen særlig uklarhed om forståelsen af grundloven. Højesterets grundlovsforståelse var imidlertid, som det fremgår af dommens præmisser, den modsatte af appellanternes.
(...)
...overskuelig – udvidelse af de søgsmålsbetingelser, der med Højesterets dom i Maastricht-sagen er blevet stillet i grundlovssager. Allerede som følge af Højesterets opfattelse af, hvorledes grundlovens § 19 skal fortolkes, kom dommen ikke til at yde noget bidrag til det omtvistede spørgsmål om, hvorvidt den danske krigsdeltagelse var folkeretsstridig.