Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 243 -
...forhold til fremmede stater og andre folkeretssubjekter tillagt regeringen. § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., indeholder regler om Folketingets samtykke til udenrigspolitiske dispositioner. I § 19, stk. 2, er der fastsat regler om anvendelse af militære magtmidler mod fremmede stater, og § 19, stk. 3, indeholder bestemmelser om Det Udenrigspolitiske Nævn.
- Side 244 -
...380-381; Max Sørensen, s. 274-275 m. henv. Se endvidere Peter Taksøe-Jensen i Grundlovskommentar 2006, s. 179-180. En række betydningsfulde internationale opgaver varetages i dag af statsministeren, og det står klart, at statsministeren ifølge grundlovens § 14 har kompetence til at tiltage sig yderligere beføjelser vedrørende internationale anliggender.
(...)
...udtrykket »på rigets vegne«, at bestemmelsen i grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., kun omfatter det umiddelbare forhold til fremmede stater og internationale organisationer m.v.811811. Jf. Poul Andersen, s. 482, og Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, bd. I, 2. udg., 1966, s. 386. Det er kun denne rent eksterne kompetence, der er et regeringsprærogativ.
(...)
- Side 245 -
...for, at Danmark havde anerkendt Den Russiske Føderation »med den følge«, at Den Russiske Føderation havde overtaget rettigheder og forpligtelser med hensyn til fast ejendom her i landet, og Højesteret tiltrådte »herefter«, at Udenrigsministeriets erklæring udgjorde det fornødne grundlag for de af tinglysningsdommerne foretagne adkomstberigtigelser.
(...)
...regeringens kompetence begrænset af reglerne om Folketingets samtykke i grundlovens § 19 og af reglerne om suverænitetsafgivelse i grundlovens § 20. Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 19 kan gives i lovs form, og suverænitetsafgivelse kan i henhold til grundlovens § 20 kun ske ved lov. Se herom nærmere nedenfor afsnit III og afsnit V.
(...)
I den af Ole Espersen redigerede udgave af Ross’ statsforfatningsret siges det, at ordene »på rigets vegne« i grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., er uden selvstændigt meningsindhold, og det anføres, at det intetsteds i forbindelse
(...)
- Side 246 -
...anf. st., s. 29-30, jf. s. 117. De folketingsvalgte repræsentanter i sådanne internationale organer handler uafhængigt af regeringen. Repræsentanter for politiske partier i Folketinget, der deltager i FN’s Generalforsamling, handler derimod ikke ubundet af regeringen.817817. Se herom nærmere Peter Taksøe-Jensen i Grundlovskommentar 2006, s. 182-183.
- Side 247 -
Som omtalt ovenfor i afsnit I kræves der ifølge grundlovens § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., samtykke fra Folketinget til en række udenrigspolitiske dispositioner. Endvidere indeholder § 19, stk. 2, 1. pkt., en bestemmelse om Folketingets samtykke til anvendelse af militære magtmidler.
(...)
- Side 249 -
...bevirker, at der ikke kræves Folketingets samtykke til forpligtelsens indgåelse, idet lovgivningen på indgåelsestidspunktet allerede opfylder de krav, der følger af den internationale forpligtelse. Denne alternative konstruktion forekommer anstrengt, og den er i al fald uanvendelig i tilfælde, hvor den internationale forpligtelse er af større betydning.
(...)
- Side 250 -
...ikke uden Folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med Folketingets samtykke. Bestemmelsen omfatter både opsigelse i henhold til en særlig opsigelsesklausul og opsigelse i henhold til almindelige folkeretlige regler om opsigelse af traktater.836836. Jf. Poul Andersen, s. 493; Ross I, s. 389; Max Sørensen, s. 281.
(...)
...mod nogen fremmed stat, medmindre der er tale om »forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker«. Hvis regeringen i henhold til denne bestemmelse anvender umiddelbare forsvarsforanstaltninger uden Folketingets samtykke, skal de straks forelægges Folketinget, og hvis Folketinget ikke er samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.
(...)
...multinational indsats i Irak. Beslutningen blev vedtaget med 61 stemmer mod 50. Se Folketingets forhandlinger 2002-03, s. 6486. Jens Peter Christensen, der var en af de højesteretsdommere, som deltog i pådømmelsen af Irak-sagen, har udtalt, at dommen – som følge af Højesterets opfattelse af, hvorledes grundlovens § 19 skulle fortolkes – ikke kom til at yde
- Side 251 -
I grundlovens § 19, stk. 3, 1. pkt., siges det, at Folketinget af sin midte vælger et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. § 19, stk. 3, 2. pkt., bestemmer, at nærmere regler om dette nævn fastsættes ved lov.
(...)
...1953 blev nævnet grundlovsfæstet ud fra et ønske om at styrke Folketingets indflydelse på udenrigspolitikken.842842. Se Forfatningskommissionens betænkning 1953, s. 31. Ved lov nr. 54 af 5. marts 1954 blev der på baggrund af bestemmelsen i grundlovens § 19, stk. 3, fastsat nærmere regler om Det Udenrigspolitiske Nævn, og loven fra 1923 blev ophævet.
(...)
...med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for vigtige udenrigspolitiske afgørelser af enhver art. Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor der ikke er tale om at indgå forpligtelser.843843. Jf. Max Sørensen, s. 285. Hvad det vil sige, at beslutninger er »af større udenrigspolitisk rækkevidde«, må i tvivlstilfælde bero på regeringens og Folketingets skøn.
- Side 255 -
...Landsret.862862. Dommen er omtalt ovenfor s. 238-239 og s. 250-251. Højesteret bemærkede, at sagen angik Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten, som var sket i overensstemmelse med den almindelige procedure for indgåelse af traktater efter grundlovens § 19, og realitetsspørgsmålet i sagen var, om proceduren i grundlovens § 20 skulle have været fulgt.
(...)
- Side 256 -
...ændringer af EU’s traktatgrundlag, der fulgte af Lissabon-traktaten, og da gennemførelsen således med rette var sket i medfør af den almindelige procedure for vedtagelse af love i grundlovens § 41 »og med indhentelse af Folketingets samtykke efter grundlovens § 19«, tog landsretten statsministerens og udenrigsministerens frifindelsespåstand til følge.