Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 666 -
...forhold til et forsøg på at udøve kompetencen kan regeringen via grundlovens § 19 efterfølgende træffe en regeringsbeslutning, om at gøre det modsatte af, hvad loven angiver. Supplerende regulering ved lov af den udenrigspolitiske kompetence er derimod mulig, hvilket lovreguleringen af udenrigstjenestens forhold og EU-beslutningsprocessen vidner om.
- Side 674 -
...minister, at et bestemt lovforslag skal fremsættes eller stadfæstes, at en række personer skal benådes eller meddeles amnesti, eller at et valg skal udskrives, men regeringen kan (i et vist omfang) efterfølgende beslutte, at dette ikke skal ske. Mulighederne for efterfølgende at træffe en modsatrettet beslutning afhænger imidlertid af en række forhold.
(...)
- Side 675 -
...regeringskompetence hjemler en sådan adgang. Dette er tilfældet, når det drejer sig om grundlovens §§ 14, 19 og 21, men er mere usikkert i forhold til §§ 22, 24 og 32, hvor mest imidlertid taler for, at det ikke er tilfældet. En nærmere fortolkning af den enkelte kompetence, herunder de beføjelser regeringen dermed er tillagt, må dog afklare dette spørgsmål.
- Side 681 -
...Tilsvarende viser Udenrigsministeriets besvarelse fra starten af dette årtusinde vedrørende Jørgen Estrups bog om det udenrigspolitiske område, at regeringskompetencen i grundlovens § 19 er undergivet sædvanlig parlamentarisk kontrol såvel i plenum som udvalg, og at regeringskompetencen ikke er til hinder for dette. Se hertil analysen ovenfor i kapitel 7.
- Side 687 -
...Nielsen angriber i øvrigt i sin afhandling om grundlovens § 3 påberåbelsen af demokrati i forfatningsretlige studier. Han betegner dette som et »trøste-argument«, dvs. et universelt hjælpemiddel, man kan benytte, når man »er i nød for argumenter«, Nielsen, 1977, s. 56. Dette gælder således ved overvejelser, om der på et område er skabt en retssædvane.
- Side 690 -
I relation til regeringskompetencerne fremgår det specifikt i forhold til den udenrigspolitiske kompetence, at regeringen skal rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn i visse situationer, ligesom regeringen skal forelægge beslutninger om brug af militære magtmidler for Folketinget, jf. grundlovens § 19, stk. 2 og 3.
(...)
- Side 691 -
...rigets almindelige stilling, såfremt statsministeren ønsker dette, ligesom statsministeren efter § 19, stk. 3, kan anmode om uden for dagsordenen at fremsætte en udtalelse af særlig karakter i Folketinget. Tilsvarende kan en minister efter § 19, stk. 4, uden for dagsordenen anmode om at give Folketinget en redegørelse for et offentligt anliggende.
(...)
...Dette gælder således også forhold, der vedrører regeringens udøvelse af regeringskompetencerne. Disse er ikke immune i forhold til Folketingets parlamentariske kontrol i form af overvågning af regeringens politik, og en minister kan derfor ikke afslå en forespørgsel alene under henvisning til, at denne vedrører en regeringskompetence i grundloven.
(...)
...vedrører en regeringskompetence, herunder særligt hvor det drejer sig om den udenrigspolitiske kompetence i grundlovens § 19. Hensynet kan imidlertid også gøre sig gældende i forhold til sager, som ikke er omfattet af regeringskompetencerne, ligesom hensynet ikke gør sig gældende, for så vidt angår alle sager om udøvelse af regeringskompetencerne.
- Side 693 -
...rigsretten med Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 24. Foreløbige love skal efter grundlovens § 23 forelægges Folketinget, som godkender eller forkaster loven. Endelig kan Folketinget udtale mistillid til en eller flere ministre, jf. grundlovens § 15, stk. 1, og efter grundlovens § 16, kan Folketinget rejse tiltale mod en minister ved rigsretten.
(...)
- Side 694 -
...regeringen træde tilbage eller udskrive valg. Endelig fremgår det, for så vidt angår regeringskompetencen til at vedtage foreløbige love, jf. grundlovens § 23, at eventuelle foreløbige love skal forelægges Folketinget, som godkender eller forkaster disse. En godkendelse medfører således, at de består, mens en forkastelse betyder, at de ophører med at bestå.
- Side 698 -
...prærogativerne«.23032303. Tilsvarende finder Ole Espersen, som i lighed med ovenstående forfattere mente, at Henrik Zahles retlige karakteristik af folketingsbeslutninger er forkert, at »praktiske, tekniske, diplomatiske forhold« tilsiger, at regeringen skal kunne handle ubundet på det udenrigspolitiske område, se hertil ovenfor i kapitel 6, pkt. 5.2.7.4.
- Side 701 -
...kan, som anført, ikke medføre retlige pligter uden klare holdepunkter i retskilder. Sådanne synes ikke at eksistere i forhold til Europaudvalgets beretninger, hvor man bevidst er afstået fra at indføre en retlig binding i tiltrædelsesloven og endvidere fra regeringens side har givet udtryk for, at man formentlig ikke anser beretningerne for bindende.
- Side 705 -
...imidlertid af grundloven eller lovgivningen i øvrigt fremgå, at ministeren er forpligtet til at orientere Folketinget af egen drift om forskellige spørgsmål. En sådan pligt fremgår eksempelvis på det udenrigspolitiske område af grundlovens § 19, stk. 3. Tilsvarende kan en sådan pligt fremgå af øvrige retskilder, herunder af »hans stillings beskaffenhed«.
(...)
- Side 706 -
...tre forfattere – synes at tilslutte sig, at der i forhold til stadfæstelsesretten gælder en informationspligt, Jensen, 1997, s. 146. Noget tilsvarende må imidlertid antages at gælde i forhold til samtlige regeringskompetencer. Som anført fremgår det allerede af grundlovens § 19, stk. 3, at regeringen i forhold til den udenrigspolitiske kompetence i