Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 718 -
...blive taget under påkendelse«. Herudover fandt Højesteret, at kravet om søgsmålsret var opfyldt som følge af, »at tiltrædelsen af Traktaten om Den Europæiske Union indebærer overførsel af lovgivningskompetence inden for en række almene og væsentlige livsområder og derfor i sig selv er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed«.
(...)
...selvstændig stat«, hvilket »i helt overvejende grad [må] bero på overvejelser af politisk karakter«. Højesteret foretog dog en vis prøvelse af spørgsmålet og anførte, at den fandt »det utvivlsomt, at der ved tiltrædelsesloven ikke er afgivet suverænitet til Fællesskabet i et sådant omfang, at det er i strid med den anførte forudsætning i grundloven«.
(...)
U.2007.1533H vedrørte ligesom den oprindelige Maastricht-sag grundlovens § 19. Sagen angik den tinglysningsmæssige adkomstberigtigelse af en række ejendomme, hvor adkomsthavers navn var blevet ændret fra Sovjetunionen til Rusland. Tinglysningsdommerne
(...)
- Side 719 -
...at Højesteret indledte sine præmisser med at konstatere, at sagen »alene« angik spørgsmålet om, hvorvidt »de foretagne adkomstberigtigelser er i overensstemmelse med tinglysningsreglerne«. Der kan således næppe af dommen udledes selvstændige bidrag til fastlæggelsen af domstolenes muligheder for at foretage prøvelse af udøvelsen af grundlovens § 19.
(...)
...anerkende, at folketingsbeslutningen af 21. marts 2003 om Danmarks deltagelse i det militære angreb på Irak var i strid med grundloven. Sagsøgte påstod sagen afvist under henvisning til manglende retlig interesse, og i modsætning til i ovennævnte to sager anførte sagsøgte ikke, at sagen skulle afvises under henvisning til, at den vedrørte grundlovens § 19.
(...)
...danske befolkning i almindelighed«. Maastricht-kriterierne var derfor ikke anvendelige i den aktuelle sag. Endelig anførte retten, »at der ikke [som anført af sagsøger] foreligger nogen særlig uklarhed om forståelsen af grundlovens § 19, stk. 2, i overensstemmelse med ordlyden som en procedureregel, der regulerer forholdet mellem regering og folketing«.
(...)
...anførte endvidere, at »[d]en særegne og alvorlige karakter af beslutninger om anvendelse af militære magtmidler efter grundlovens § 19, stk. 2,... for så vidt [kunne] tale for at anse en sådan beslutning for i sig selv at være af indgribende betydning for befolkningen i almindelighed«, hvilket i så fald ville indebære, at søgsmålsbetingelserne var
(...)
- Side 720 -
...tale om, at Højesteret nævner to eksempler på hensyn, der peger i hver deres retning i forhold til spørgsmålet om udvidet søgsmålsret vedrørende det udenrigspolitiske område. Derimod kan henvisningen ikke tages som udtryk for, at domstolene generelt anser regeringskompetencen i grundlovens § 19 for immun i forhold til domstolskontrol eller lignende.
(...)
...vurderingen af spørgsmålet om udvidet søgsmålsret i forhold til sager om grundlovens § 19. Såfremt der måtte ligge mere generelle overvejelser om regeringens handlefrihed bag henvisningen, vil et hensyn til en sådan handlefrihed i øvrigt blive tilgodeset gennem den anførte tilbageholdenhed i forhold til prøvelsen af det forvaltningsretlige og politiske skøn.
- Side 736 -
...betragtet som en del af den lovgivende magt, mens de i nyere tid snarere synes at blive sammenlignet med anordninger og dermed som værende en del af prøvelsesgrundlaget i grundlovens § 63. Der er formentlig primært tale om et akademisk spørgsmål, eftersom den pågældende regeringskompetence uanset hvad vil være omfattet af den prøvelsesadgang, som domsto-
(...)
- Side 737 -
...kan føres vedrørende udøvelsen af en regeringskompetence. Det drejer sig om kravet om retlig interesse, dvs. prøvelsens formelle side, der, som nævnt, typisk indebærer, at en række sager også om udøvelse af regeringskompetencer ikke undergives prøvelse ved domstolene, på trods af at domstolene har hjemmel til at behandle sager af den pågældende art.
- Side 739 -
...Højesteret omtaler i sine præmisser alene spørgsmålet om lovens overensstemmelse med grundloven, og den efterfølgende dom i realitetssagen fra Højesteret vedrørte alene grundlovens § 20 og ikke § 19. Hvorvidt de udvidede søgsmålsbetingelser kunne finde anvendelse også i andre sager, end sager vedrørende loves grundlovmæssighed, var således uklart.
(...)
- Side 741 -
...for den danske befolkning, eksempelvis vedrørende »forringelse af Danmarks internationale anseelse« og »en forøget terrortrussel«, »ikke i sig selv kan føre til, at beslutningen om at udsende danske styrker til Irak – i relation til spørgsmålet om søgsmålsret – kan anses for at være af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed«.
(...)
...angår Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten, som er sket i overensstemmelse med den almindelige procedure for lovgivning, og »[r]ealitetsspørgsmålet er, om proceduren i grundlovens § 20 skulle have været fulgt«. Sagen vedrører således loves grundlovmæssighed og ikke andre retsakter. Se i den forbindelse også bemærkningerne ovenfor i kapitel 7.
(...)
- Side 742 -
...flere, som skal inddrages ved vurderingen af spørgsmålet om udvidet søgsmålsret i forhold til sager om grundlovens § 19. Henvisningen til regeringens udenrigspolitiske kompetence omtales yderligere nedenfor under pkt. 1.6.3, hvor genstanden for analysen er den nærmere intensitet af domstolenes materielle prøvelse af regeringskompetencernes udøvelse.
(...)
- Side 743 -
...det udenrigspolitiske område, antages alene at skulle finde anvendelse i forhold til vurderingen af spørgsmålet om udvidet søgsmålsret vedrørende sager om grundlovens § 19 og ikke ved vurderingen af andre spørgsmål om grundlovens § 19 eller regeringskompetencerne i øvrigt. Også dette spørgsmål omtales imidlertid yderligere nedenfor under pkt. 1.6.3.
(...)
...for den danske befolkning i almindelighed«. Ved sager om grundlovens § 19 skal der imidlertid endvidere lægges vægt på, »at der er tale om en beslutning på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne«, hvilket taler imod at tillægge sagsøger udvidet søgsmålsret efter
(...)
- Side 744 -
...hjemmel i henholdsvis grundlovens § 63 og den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed.23392339. Dette gælder i hvert fald i forhold til grundlovens § 19, hvorimod det er mere tvivlsomt i forhold til de øvrige regeringskompetencer, hvor prøvelsen ligeledes foretages med hjemmel i grundlovens § 63, dvs. grundlovens §§ 14, 24-27 og 32.
- Side 752 -
...såkaldte »forbidden areas« eller egentlige »excluded categories«. I forhold til den udenrigspolitiske kompetence har det imidlertid været anført af staten som sagsøgt, at »[u]døvelsen af dette prærogativ [grundlovens § 19] kan ikke gøres til genstand for prøvelse ved en dansk domstol«, hvilket imidlertid er blevet afvist af Højesteret i flere omgange.
(...)
...den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne«. Angivelsen kan således ikke tages som udtryk for, at domstolene generelt anser grundlovens § 19 for immun i forhold til domstolskontrol, men blot at det anførte hensyn udgør et ud af flere, som skal indgå ved vurderingen af spørgsmålet om udvidet søgsmålsret på det udenrigspolitiske område.
(...)
...således udtrykkeligt henlagt den udenrigspolitiske kompetence til et politisk organ (regeringen), og dette er sket med forholdsvis få indbyggede begrænsninger. Højesteret fandt anledning til i forhold til spørgsmålet om udvidet søgsmålsret at fremhæve dette moment, og at grundloven således med henlæggelsen af den udenrigspolitiske kompetence til rege-
- Side 759 -
...grundlovens § 63. Retspraksis synes at understøtte dette i et vist omfang særligt i forhold til grundlovens § 14 (og i mindre grad § 19), hvorimod retspraksis vedrørende grundlovens § 32 ikke foreligger. Den juridiske litteratur synes ligeledes at underbygge denne konklusion. Der henvises i den forbindelse til diskussionen ovenfor under pkt. 1.6.3.1.
(...)
...at indeholde såkaldte »forbudte områder«, hvor domstolene generelt afstår fra at prøve – på trods af at have hjemmel til at foretage prøvelsen – og dette må også antages at gælde bestemmelserne i grundlovens §§ 14, 19 og 32. Intensiteten af domstolenes prøvelse må dog antages at være begrænset. Beføjelserne fremstår således på det nærmeste ubundne.
(...)
...med grundlovskraft, som angår regeringens udøvelse af de pågældende kompetencer, herunder eksempelvis frihedsrettighederne. Retsanvendelsen er således genstand for domstolenes prøvelse, også når det gælder grundlovens §§ 14, 19 og 32, men de retlige rammer er få, og domstolenes prøvelse må derfor, som nævnt, forventes at være af begrænset intensitet.
(...)
...rammer for regeringens retsanvendelse i henhold til grundlovens §§ 14, 19 og 32 er, som nævnt, få, hvilket Højesteret således synes at have været opmærksom på i forhold til § 19. Samtidig har grundlovgiver udtrykkeligt lagt beføjelserne hos et politisk organ (regeringen), og en vurdering af rammerne for skønnet kommer derfor hurtigt til at vedrøre poli-
(...)
- Side 760 -
...tage stilling til, om regeringen har handlet ansvarspådragende ved at træffe en bestemt beslutning og i den forbindelse pålægge et ministeransvar. Dette er overladt alene til rigsretten. Derimod kan domstolene tage stilling til beslutningens gyldighed. Der henvises i den forbindelse til pkt. 1.6.4, hvor genstanden er domstolenes reaktionsmuligheder.
- Side 761 -
...domstolene typisk udviser en særlig tilbageholdenhed. Dette er imidlertid ikke særegent for domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63, men gælder tillige prøvelse i henhold til domstolenes ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed. Domstolenes prøvelse af politiske spørgsmål drøftes derfor mere samlet nedenfor under pkt. 1.6.3.3.4.
- Side 765 -
...af regeringens politiske vurderinger på det udenrigspolitiske område, må prøvelsesintensiteten i sager af den anførte karakter i sagens natur være yderst beskeden. Regeringens brede udenrigspolitiske kompetence muliggør således alene en begrænset prøvelse, hvis ikke denne skal beskæftige sig med regeringens frie skøn, herunder politiske vurderinger.
- Side 769 -
...stillingtagen til »menneskelige og sociale hensyn« efter grundlovens § 3 tilkommer regeringen og Folketinget, og derfor ikke i den konkrete sag kunne udgøre et emne for domstolene. I Christiania-sagen synes det imidlertid ligeledes at indgå som et væsentligt moment, at domstolenes arbejdsform ikke gør det muligt at inddrage sådanne hensyn. En hen-
- Side 773 -
...dog også gør sig gældende i forhold til flere af ovenstående bestemmelser. Regeringens sammensætning og opløsningsretten udgør ligeledes kompetencer, hvor domstolenes arbejdsmetode, gør en mere intensiv prøvelse vanskelig. En klar uoverensstemmelse med grundlovens tekst må dog også i disse sager forventes at medføre en tilsidesættelse ved domstolene.
(...)
...som nævnt, alene kongen en beføjelse til at slå mønt, og denne begrænsede selvstændige retlige beføjelse skal vel at mærke ske i henhold til lov, hvilket indebærer at en prøvelse ved domstolene vil bestå i en undersøgelse af, om den almindelige lovgivning snarere end grundloven er overholdt. Dette udgør endvidere en velkendt opgave for domstolene.
- Side 780 -
...grundlovsforpligtelser ikke overholdes, vil et ministeransvar ved rigsretten kunne pålægges. Sandsynligheden for, at der anlægges et søgsmål ved domstolene med påstand om, at regeringen tilpligtes at afholde et valg eller træde tilbage, orientere Det Udenrigspolitiske Nævn eller forelægge en foreløbig lov for Folketinget, vil således formentlig ikke være stor.
- Side 782 -
...63, hvorimod §§ 20, 21 og 22 må være genstand for prøvelse i henhold til den i praksis skabte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed, herunder grundlovmæssigheden af deres tilblivelse. Konklusionen bygger på en analyse af retspraksis og grundlovens forarbejder sammenholdt med udtalelserne i den juridiske litteratur og suppleret af fremmed ret.
(...)
...regeringskompetencer. I Irak-sagen skete prøvelsen (antageligvis) med hjemmel i grundlovens § 63, og en overførelse af kriteriet til andre regeringskompetencer må derfor i første række ventes at ville ske i forhold til prøvelse af regeringskompetencer med et tilsvarende hjemmelsgrundlag, dvs. § 63. Fremtidig retspraksis må dog afklare, om dette kommer til at ske.
(...)
- Side 784 -
...den forbindelse. Regeringskompetencerne er udtryk for, hvad der i forvaltningsretten betegnes som vage og elastiske bestemmelser, og prøvelsesintensiteten er bl.a. på den baggrund helt forventeligt begrænset. Grundlovens §§ 14, 19, 24-27 samt 32 må således antages at være genstand for en prøvelse af varierende, men samlet set begrænset intensitet.
- Side 796 -
...som angik aktindsigt i brevveksling mellem forskellige enheder indenfor Udenrigstjenesten, kan siges at vedrøre prøvelse af udøvelsen af grundlovens regeringskompetencer. Sagen vedrørte således ikke selve udøvelsen af regeringskompetencen, men alene et afledt spørgsmål om behandlingen af en sag om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende udøvelsen.
- Side 807 -
Samme overvejelser må endvidere antages at gøre sig gældende i forhold til grundlovens § 19, hvor Folketingets andel i kompetencen er betydelig, og de politiske elementer ligeledes har særlig vægt.